Workshop om menneskelignende robotter

Stor

SOSU Nords Future Lab var i marts 2015 vært for omkring 100 workshopdeltagere, der mødte op for at høre om den seneste forskning inden fjernstyrede, transportable og menneskelignende robotter. 

Click here for english description

Oplægsholdere fra både Japan, USA, Tyskland, Italien og Danmark diskuterede særligt brug af sociale robotter i sundhedsog ældreplejen, hvor de ifølge de tilstedeværende eksperter kommer til at spille en betydningsfuld rolle i meget nær fremtid.

Den japanske ambassadør i Danmark, Seishi Suei, forklarede årsagen til japanernes stærke fokus på brug af robotter som følge af befolkningsudviklingen i Japan. I dag er 25 % af den japanske befolkning over 65 år og prognoser viser, at tallet vil være intet mindre end 41 % i 2055. Desuden vil befolkningstallet falde fra de nuværende 127 millioner til 90 millioner i år 2055, og dermed vil der være færre til at pleje den stigende andel af ældre. Derfor er der brug for plejerobotter som supplement til de menneskelige ressourcer, men robotterne har både i japansk og dansk forskning vist sig at kunne også løse vanskelige opgaver, som selv plejepersonale ikke kan løfte:

"Vi oplever positive reaktioner på telenoidrobotten, når vi bruger den i kontakt med ældre med demens, hvor den viser sig at stimulere evnen og lysten til at tale. Telenioden fremkalder ligefrem hukommelse og vækker glæde hos de ældre. Tanken er, at plejepersonalet kan tale med den ældre demente via telenoidrobotten, og det tyder på, at den åbner op for kommunikation og samtale, som personalet ellers ikke kan opnå ansigt-til-ansigt", fortæller SOSU Nords ph.d.-studerende Jens Dinensen Strandbech.

 Ishiguro

Klik her for at hente beskrivelsen af program og talere på workshoppen

For mere info, kontakt:

Leder af Future Lab

Bent Fuglsbjerg
Tlf: +45 31 64 73 04
befu@SOSUnord.dk 

Eller

Future Labs Ph.d.studrende

Jens Dinesen Strandbech
Tlf: +45 31 64 73 37
jedi@SOSUnord.dk