Hvad er robotteknologi?

I virkeligheden er robotteknologi et bredt begreb. Robotter har ikke nødvendigvis et bestemt udseende eller en bestemt hensigt.

Der er forskellige kategorier - nogle er beregnet til at udføre farlige opgaver som fx bomberydning, andre robotter bruges til tunge opgaver indenfor industrien, mens især nyere robotter får sociale formål, og de kan dermed give nogle etiske bekymringer.

Robot-typer 

  • Industrielrobotter
  • Redningsrobotter/militærrobotter (bombesituationer eller andre farlige situationer)
  • Medicinske robotter (kirurgi)
  • Husholdningsmaskiner (robotstøvsuger, græsslåmaskine, opvasker, legetøj mv)
  • Lærings-, motivations- og rehabiliteringsrobotter
  • Sociale robotter
  • Menneskelignende robotter

Definitionen af en robot

"Ordet robot kommer af det tjekkiske ord 'robota' der betyder slavearbejde eller hoveriarbejde. En robot kan defineres som en programmerbar maskine med manipulatorer og sensorer, der ved interaktion med sine omgivelser autonomt kan udføre en mangfoldighed af opgaver." Robocluster.

Sociale robotter

I Future Lab undersøger vi brugen af sociale robotter. Det er betegnelsen for den type intelligente robotter, der interagere med mennesker og bliver brugt i almindelige hverdagssituationer. Det er især inden for plejesektoren, i hjemmet og til underholdning. Sociale robotter behøver hverken at ligne et menneske eller have et ansigt. Sociale robotter kan f.eks. være receptionistrobotter, skraldespandsrobotter (ligner en almindelig skraldespand, men reagere på tabt affald eller kald fra mennesker), støvsugerrobotter eller spiserobotter.

I Future Lab har vi spiserobotter, sælen Paro og Telenoiden. Læs mere menuen til venstre.