Besøg i Snoezel

På SOSU Nord kan du vælge mellem forskellige Snoezel-produkter - alt efter dine ønsker og behov. Vi har Snoezel-faciliteter i både Aalborg og Hjørring.

Finder du ikke et produkt på denne side, der passer til dine ønsker, så kontakt os for en snak om dine behov.

2 timers Snoezel workshop - Kom og oplev Snoezel på SOSU Nord

På denne rundvisning får du et oplæg om de teoretiske baggrunde for sansearbejde, og du får mulighed for at afprøve og opleve Snoezel på egen krop. Dermed får du indblik i, hvordan de forskellige teknologier stimulere sansemæssigt.

Det er selvfølgelig en erfaren medarbejder fra SOSU Nords Future Lab, der viser rundt, og der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål undervejs.

Pris 2.969,14 kr. + moms for en rundvisning med op til 10 deltagere.


6 timers Snoezel workshop - Bliv klogere på Snoezel

På denne workshop bliver du blandt andet klogere på de teoretiske baggrunde for sansearbejde og bevægegrundende for Snoezel. Dagen byder på en sanserejse i de 7 sanser, og du får i løbet af dagen kendskab til, hvordan de forskellige teknologier stimulerer mennesket sansemæssigt, samt hvilke forskellige problematikker der typisk kan afhjælpes med Snoezel. Samtidig får du mulighed for at afprøve og opleve Snoezel på egen krop.

På workshoppen får du rig mulighed for at erfaringsudveksle med de andre deltagere og stille uddybende spørgsmål. Du får også ideer til, hvad du kan bruge Snoezel til, når du kommer hjem.

Det er selvfølgelig erfarene medarbejdere fra SOSU Nords Future Lab, der afholder workshoppen.

Pris 12.552,- kr. + moms for en workshop med op til 10 deltagere.

Pris 20.388,- kr. + moms for en workshop med op til 20 deltagere.


5 dages Snoezel kursus - Opnå forståelse for brugen af Snoezel til egen praksis

I løbet af de fem kursusdage får du teoretisk viden om Snoezel, og viden om hvordan du kan arbejde med barnets / borgerens sansesystem.

Vi arbejder målrettet mod selvstændigt at kunne tilrettelægge et sansemiljø, som svarer til det aktivitetsniveau barnet / borgeren magter. Du får forståelse for at arbejde med den enkeltes arousal og hermed forståelse for over- og understimulation i egne snoezelmiljøer. Ugen vil kredse om brugen af barnets / borgerens livshistorie, som afsæt for det individuelle og målrettede sansemiljø. Du opnår kompetencer til at tilrettelægge oplevelser for oplevelsernes skyld, oplevelser som er givende i fællesskabet og i relationen mellem barnet / borgeren og personalet / de pårørende.

På kurset får du viden om og vil selv afprøve:

  • en fysiologiske indfaldsvinkel og dermed en sansemæssig oplevelse, samt positiv påvirkning af kognitive stimuli.
  • en psykologisk indfaldsvinkel, hvor der tages udgangspunkt i samværet og relationen i Snoezelmiljøet.
  • en æstetisk indfaldsvinkel, der tager udgangspunkt i selve oplevelsen for oplevelsens skyld.
  • øget tilknytningsoplevelse ud fra teorien om, at et roligt og behageligt miljø skaber afbalancerede mennesker - såvel hos barnet / borgeren, som personalet og de pårørende.


Når kurset er slut, ved du:

  • hvordan du kan arbejde med barnets / borgerens sansesystem
  • hvordan du kan tilrettelægge et miljø som svarer til det aktivitetsniveau som barnet / borgeren kan magte - hermed forebygge over- og understimulation.
  • hvordan du tilrettelægger et miljø, som tager hensyn til barnets / borgerens livshistorie.
  • hvordan du tilrettelægger oplevelser for oplevelsernes skyld, som er givende i fællesskabet mellem barnet / borgeren sammen med personalet / de pårørende.

På kurset får du rig mulighed for at erfaringsudveksle og idegenerere med de andre deltagere. Ud over den teoretisk og praktiske tilgang prioriterer vi tiden til etiske aspekter ved brug af Snoezel som pædagogisk redskab i praksis.

Det er naturligvis erfarne medarbejdere fra SOSU Nords Future Lab og kursusafdeling, der afholder kurset.

Max 10 deltagere per kursus. Kontakt udviklingskonsulent Winnie Friberg via mail: wifr@sosunord.dk eller på tlf.: 31 64 74 59 for nærmere info og pris.


1 times Snoezel - Snoezel i jeres praksis

Institutioner og private personer kan leje sig ind i vores Snoezel-faciliteter. Vi tilbyder vores Snoezel-lokaler som sansestimulering til den enkelte og eventuelt som en pædagogisk metode i jeres institutionspraksis.

I kan booke jer ind på 1 time, hvor Snoezelrummet og en erfaren medarbejder fra Future Lab er til rådighed. Vi forventer, at I har kendskab til sansearbejde og kan anvende Snoezel som et redskab til målrettet relationsarbejde.

 


Gennerelle betingelser for brug af Snoezel

Under besøget i Snoezel er det en forudsætning, at der er pleje-/omsorgspersonale med til at varetage en hver form for plejeopgaver, hvis deltagerne er bevægelseshæmmede og/eller plejekrævende.

Hvis der er brug for en mobillift til forflytninger i Snoezel-lokalet, kan det aftales med en Future Lab-medarbejder inden besøget.

Vi anbefaler altid, at I ringer og aftaler nærmere med en Future Lab-medarbejder inden besøget. Så kan vi snakke om mulighederne, så I får mest muligt ud af jeres besøg.

Kontakt gerne leder af Future Lab Bent Fuglsbjerg på befu@sosunord.dk for yderligere information. 

Du finder alle vores kurser her