SOSU Nords sanserum

Redskaber og sanser i SOSU Nords Sanserum


SOSU Nord har to sanserum på Hjørring- og Aalborg afdelingen. Nogle af de redskaber, vi har indrettet vores snoezelrum med kan ses på denne side samt hvilke sanser de forskellige redskaber stimulerer.

Vi har valgt neutrale farver til vægge og betræk til madrasser og sækkestole, da farver gør noget forskelligt ved os alle. De kan være vækkende eller dæmpende. Derfor har vi i stedet valgt at styre farve ved hjælp af lys, lyd og berøring afhængig af hvilke borgere, der benytter sanserummene, og hvilke behov disse har.

Kugledyner

Der er tre former for dyner på snoezelafdelingerne. En kugledyne hvor kuglerne ligger i syede kanaler, hvilket giver en svøbende fornemmelse, som virker beroligende på mange. En dyne med granulat der er specielt egnet til demens og smerteområdet og en fleksible kugledyne hvor kuglerne er fordelt over hele dynen, dermed kan trykket med kuglerne lægges individuelt.  

En kugledyne er et hjælpemiddel, der består af nogle store plastickugler (4,5cm i diameter), der er syet ind i et dynepolster med kvadratiske syninger. Kugledynen stimulerer både den taktile sans og den proprioceptive sans.Kuglerne i dynen påfører med deres vægt kroppen punktvise tryk, hvilket giver øget fornemmelse af kroppen og kroppens grænser samt virker dæmpende på muskelspændinger. Kugledynen virker derved beroligende. 

Boblerør

Boblesøjlerne påvirker den taktile, visuelle og auditive sans. Ved at lægge hånden på søjlen kan personen mærke boblerne komme op igennem søjlen. Desuden kan personen følge de forskellige farveskift, hastigheder og størrelser på boblerne samt lytte til de dæmpede lyde søjlerne afgiver, hvilket er med til at fremme den visuelle opfattelsesevne. Personen kan opleve at blive beroliget ved at stirre ind i boblesøjlen med dens mange effekter. Jo hurtigere bobler og lyde jo mere vækkende er det på sanserne og visa versa.

Fiberoptik

Her anvendes både den taktile og visuelle sans, da personen kan have fibrene i hænderne og føle på disse, samtidigt med at de ændrer farve, hvilket kan indstilles i forskellige hastigheder, alt efter om der ønskes en afslappende eller opkvikkende stemning.  

Lysprojektor med farve hjul og spejlkugle

Aktivere den visuellle og den vestibulære sans. Effekthjulet er sammen med musikken med til at opbygge en. Verden kommer i bevægelse og er foranderlig. Vækkende stimulation kan gradueres ved enten at dreje rundt (vækkende) eller stille (mere beroligende). Spejlkuglen afspejler lyset fra lysspotten. Derved påvirkes både den visuelle og den vestibulære sans, da spejlkuglen drejer og sender lyset ud i lokalet. Hos mennesker, der har en følsom vestibulærsans kan lyset og den roterende effekt medfører kvalme og ubehag. De hurtige lys kan desuden provokere epileptiske anfald. 

Lys i loftet

Har en visuel effekt. Anvendes den isoleret kan den have en dragende effekt, så lyset kan lyse i forskellige rytmer/mønstre.                                      

Film på lærred

Filmen kan skabe en stemning eller oplevelse i rummet. Her kan der arbejdes dæmpende eller opkvikkende med syns og høresansen. Der kan gives helhedsoplevelser af f.eks. at være på stranden, i kombination med sand og strandskaller eller sten kan følesansen og muligvis lugtesansen (strandskaller eller tang kan give duft af strand) inddrages. Ved at sætte en film på, hvor man får oplevelsen af at rutsje ned af en stor rutsjebane i tivoli eller Fårup, vi oplevelsen være opkvikkende og for udviklingshæmmede kunne det have en pædagogisk eller trænende effekt for at gøre dem parate til en tur i Fårup.

Hængekøje 

Hængekøjen er et redskab, der kan anvendes til at stimulere den vestibulære sans, ved at personen gynges fra side til side. Denne bevægelse virker ifølge teorien opkvikkende og aktiverende på personen, men da personen ligger ned kan den virke beroligende, da vi kropsligt fortæller vores hjerne, at den skal slappe af. Muskel- ledsansen aktiveres, da hængekøjen pakker sig rundt om kroppen og giver et behageligt tryk, som skaber tryghed og en fornemmelse af egen krop.

SensIT stol

Stolen er et redskab der kan anvendes til at stimulere den taktile sans. Tyngden i stolens "armlæne" stimulerer den taktile sans og virker beroligende ved motorisk eller psykisk uro. Højtaler i stolen skaber vibrationer, som stimulerer den proprioceptive sans. Vibrationerne virker beroligende.

Vippestol

Det der er specielt ved den er at den kan vippe langt bag over og langt forover, uden at det  føles ubehageligt. Den styrker vestibulærsansen, hvilket øger bevidstheden om kroppen to halvdele og  koncentration. Det andet der kendetegner denne stol er, at det er en gyngestol for to dermed kan den give grobund for en fælles afslappende oplevelse og kan være relationsopbyggende.