Arbejdsmarked, it og jobsøgning (F/I)

Ingen datoer fastsat

Der er p.t. ingen aktuelle datoer fastsat til afholdelse af dette kursus.

Aktuelle kurser

Du kan se listen med aktuelle kurser her

Nyhedsbrev

Du kan med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev her så du bl.a. kan holde dig informeret om nyt fra kursuscenteret.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til personer med dansk som andetsprog, som arbejder eller søger arbejde inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelse.

Formål

Efter endt uddannelse har deltagere med dansk som andetsprog en elementær viden om det danske arbejdsmarked. De kan anvende et eller flere it-brugerprogrammer og kan anvende forskellige jobsøgningsteknikker. Indholdet i uddannelsen tager udgangspunkt i en konkret branche.

Beskrivelse

Deltagerne har efter endt uddannelse forøget deres viden om væsentlige sider af det danske arbejdsliv og arbejdsmarked. De kan på et basalt niveau anvende et eller flere it-brugerprogrammer til løsning af opgaver inden for det relevante brancheområde. Deltagerne kan vurdere egne kompetencer i forhold til kravene inden for branchen. De kan tage stilling til relevante efter- og videreuddannelsesmuligheder i forhold til branchen, og kan selv søge information, bl.a. ved hjælp af internettet. Deltagerne kan afhængigt af deres danskforudsætninger anvende forskellige jobsøgningsteknikker. Endelig kan deltagerne drage sammenligninger mellem Danmark og deres hjemlande og bearbejde egen situation i forhold til de forskellige kulturer.

Varighed

40 dage

Uddannelsesbevis

Der udstedes uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har tilegnet sig uddannelsens mål.

Brancher

Individuel kompetencevurdering i AMU, Patientrelateret service på sygehusene, Pædagogisk arbejde med børn og unge, Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap, Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet, Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi

Fagkode

40534


Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)