Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen

Ingen datoer fastsat

Der er p.t. ingen aktuelle datoer fastsat til afholdelse af dette kursus.

Aktuelle kurser

Du kan se listen med aktuelle kurser her

Nyhedsbrev

Du kan med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev her så du bl.a. kan holde dig informeret om nyt fra kursuscenteret.

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod social- og sundhedsassistenter og kan være relevant for faglærte og ufaglærte, der arbejder inden for social- og sundhedsområdet i primærsektor, f.eks. hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, ældre- og plejeboliger og aflastnings- og korttidspladser.

Formål

Deltageren kan observere, vurdere og dokumentere samt handle hensigtsmæssigt ved afvigelser i forhold til det normale postoperative forløb.

Beskrivelse

Deltageren kan i sit daglige arbejde selvstændigt varetage observationer og pleje af den postoperative patient, ud fra tidligere erhvervet viden om postoperativ sundheds- og sygepleje. Deltageren kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i forhold til kendte komplikationer som tryksår, blodpropper, nedsat tarmfunktion, tab af muskel- og knoglemasse og delir. Desuden kan deltageren observere, vurdere, dokumentere samt handle hensigtsmæssigt ved afvigelser i forhold til det normale postoperative forløb. Endvidere kan deltageren anvende den sidste nye viden om optimal smertebehandling og ernæring samt have fokus på betydningen af at mindske brugen af sonde og kateter og på hensigtsmæssig forflytningsteknik. Deltageren kan observere og tilrettelægge en forebyggende indsats ved sammensatte tværfaglige problemstillinger hos den postoperative patient. Deltageren kan indgå i det tværfaglige samarbejde i et sammenhængende postoperativt forløb, herunder videregive informationer (f.eks. læge eller sygeplejerske) og medvirke til en målrettet forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til den postoperative patient.

Varighed

3 dage

Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Brancher

Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi

Fagkode

46873


Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)