Træning af borgere i eget hjem

Ingen datoer fastsat

Der er p.t. ingen aktuelle datoer fastsat til afholdelse af dette kursus.

Aktuelle kurser

Du kan se listen med aktuelle kurser her

Nyhedsbrev

Du kan med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev her så du bl.a. kan holde dig informeret om nyt fra kursuscenteret.

Målgruppe

Uddannelsen er målrettet social- og sundhedspersonale, der som en del af deres jobfunktion har fokus på træning og aktivitet i borgerens eget hjem.

Formål

Efter uddannelsen kan du tilrettelægge en forebyggende, vedligeholdende og genoptrænende træningsindsats med et rehabiliterende sigte som en del af det daglige omsorgsarbejde. Du lærer at arbejde aktiverende med udgangspunkt i borgerens ressourcer og medvirke til at fremme borgerens sundhed gennem træning af funktioner på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau.

Beskrivelse

Deltageren kan, som del af det daglige omsorgsarbejde, tilrettelægge en forebyggende, vedligeholdende og udviklende træningsindsats med et rehabiliterende sigte som del af det daglige omsorgsarbejde. På baggrund af viden om effekten af fysisk aktivitet og de sociale relationers betydning for borgerens sundhed kan deltageren selvstændigt arbejde aktiverende med udgangspunkt i borgerens ressourcer og derved bidrage til, at borgerens ADL-funktioner vedligeholdes, og fysisk svækkelse og social isolation undgås. Desuden kan deltageren understøtte borgerens genoptræning af funktioner på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau, herunder observere og videreformidle relevant information til samarbejdspartnere. Arbejdet tager udgangspunkt i borgerens mål for genoptræningen og udføres under vejledning fra relevante fagpersoner, eksempelvis terapeuter.

Varighed

3 dage

Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Brancher

Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi

Fagkode

47262


Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)