Officiel indvielse af Aalborgs nye erhvervsgymnasium

EUX Nord skal indvies

Aalborgs nye erhvervsgymnasium skal indvies ved Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye

Søndag d. 24. september kl. 11.00 indvies Aalborgs nye erhvervsgymnasium EUX Nord – Erhvervsgymnasiet for sundhed & pædagogik af Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Alle der har lyst til at deltage i indvielsen er velkomne.

EUX Nord skal være første skridt for unge mod en karriere inden for sundhed og pædagogik

Det er en velkendt problematik, at samfundet mangler kvalificeret arbejdskraft på velfærdsområdet.

På EUX Nord tror vi på, at en del af løsningen er at skabe et fagligt fællesskab for de unge, der stiler mod en fremtid inden for sundhed eller pædagogik – uanset om det som faglært social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, lærer eller læge. Ved at etablere et erhvervsgymnasium med netop sundhed og pædagogik som fokus, er håbet, at flere unge ser EUX som en god vej mod deres karrieredrømme.

”En EUX-uddannelse er for dem, der vil have hele pakken dvs. en erhvervsuddannelse og en studentereksamen i én og samme uddannelse, som giver dem alle de muligheder, de kan drømme om uanset om det er at gå i job med det samme eller læse videre. De elever, der vælger vores EUX-uddannelser, er målrettede indenfor sundhed eller pædagogik og vi er stolte over, at de nu får deres eget erhvervsgymnasium, hvor de kan være sammen om at udvikle og uddanne sig både fagligt og personligt” siger Jan Kempf Bertelsen, rektor for EUX Nord.

Derfor valgte vi EUX Nord

Sigrid Witthøft Vestergaard og Lisa Nygaard Pedersen er netop startet på EUX Nord ”Vi valgte EUX Nord, fordi det her er muligt at arbejde specifikt med sundhed og pædagogik – det kan man ikke på STX. Kombinationen af gymnasiefag og erhvervsfaglige fag giver så meget mening for os. Vi kan allerede mærke at den fælles interesse for sundhed, velfærd og pædagogik giver et godt fællesskab.”

Selvom de to elever kun lige er startet, har de allerede nu tanker om fremtiden. Lisa vil gerne tage EUX social- og sundhedsassistent, fordi hun overvejer en fremtid som ambulanceredder eller fysioterapeut og Sigrid satser på EUX Pædagogisk assistent, fordi hun ved, at hun vil arbejde inden for det pædagogiske område.

EUX – den erhvervsfaglige studentereksamen

Det nye erhvervsgymnasium udbyder uddannelserne EUX social- og sundhedsassistent og EUX pædagogisk assistent. Fælles for begge uddannelser er, at eleverne både får en gymnasial og en erhvervsfaglig uddannelse på samme tid. EUX Nord, erhvervsgymnasiet for sundhed & pædagogik ligger på Sporet 8A, 9000 Aalborg og deler dermed bygning med bl.a. SOSU Nord og HF & VUC Nordjylland.

Officiel indvielse med ministerdeltagelse

Søndag d. 24. september 2023 kl. 14.30 holder vi åbent hus på EUX Nord – erhvervsgymnasiet for sundhed & pædagogik og samtidig bliver skolen officielt indviet af Børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye. Efter indvielsen siger Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen et par ord og så er der mulighed for rundvisning på EUX Nord samt møde nuværende og tidligere elever. Alle der har interesse for at deltage i indvielsen og åbent hus er velkomne.