nKNOWation

600x200

Formålet med nKNOWation er at udvikle evnen til at tænke innovativt og at samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner blandt elever fra SOSU Nord, Aalborg Tekniske Gymnasium og Tech College Aalborg.

At sætte elever med teknisk baggrund sammen med elever med en social- og sundhedsmæssig baggrund danner et stærkt vidensfelt med grobund for gode ideer og værdifulde samarbejdskonstellationer. Opgaven er, at eleverne over tre dage skaber ideer, der  skal udmønte sig i konkrete problemløsninger, som bliver præsenteret på den sidste dag.

Oplæggene skal tage udgangspunkt i virkeligheden og de problemstillinger oplægspersonerne oplever i dagligdagen. Udgangspunktet skal være, at eleverne bliver inspirerede til at reflektere over, hvordan de kan bidrage til at tænke løsninger, der kan lette brugernes hverdag. Eleverne har metodefrihed i forhold til fremlæggelse af deres idé.

Temaet for nKNOWation 2015 er "Velfærdsteknologiske udfordringer"

nKNOWation 2015 blev afholdt midt i september, hvor bl.a. racerkører Jason Watt, rådmand Thomas Krarup fra Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, iværksætter Jacob Riisgaard fra coolshop.dk og virksomheden L.T. Automation kom med deres vinkel på årets tema, Velfærdsteknologiske løsninger. 

Vinderhold_2015
Vinderholdet til nKNOWation 2015

Årets vinderidé blev "Toilift", et toiletsæde, som kipper den modsatte vej og opereres med håndsving, så der er et minimum af risiko for mekaniske fejl. Toiletbrættet skal hjælpe kørestolsbrugere og dårligt gående både på plejehjem og i eget hjem med toiletbesøg, da kommunerne i dag bruger enorme ressourcer på, at personale skal give et lille skub i lænden, så borgeren kan komme op fra toilettet. Samtidig kan brættet forhindre skader, der opstår, når brugeren nærmest "falder" ned på toilettet.  

Læs pressemeddelelsen "nKNOWation: Kippende toiletsæde kåret som fremtidens mest lovende velfærdsteknologi" her

Læs pressemeddelelsen "nKNOWation: 200 studerende udvikler fremtidens velfærdsteknologi" her


 

nKNOWation 2014 

I 2014 var temaet for nKNOWation "Hvordan skabes fremtidens bolig så borgeren kan blive længst muligt i eget hjem?" nKNOWation samler over 200 deltagere fra et bredt udsnit af uddannelserne på TCAA, SOSU Nord og AATG, som, på tværs af uddannelser og fagligheder, skal være innovative omkring problemstillingen.

Finalen bød på hård konkurrence og et utal af inspirerende og spændende ideer - bl.a. en elevationshylde, et impulsarmbånd til hørehæmmede og vinderideen: Et omsorgsur, med funktioner som GPS, pulsmåler, temperaturmåler og meget mere!  

Se mere på nKNOWations Facebook side.