Tilmeld dig forløbet
Injektion af medicin
Uddannelsen retter sig mod personer, der har erfaring fra arbejdet som social- og sundhedsassistenter.
Akut nødhjælp til ældre og handicappede
Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med handicappede eller ældre mennesker inden for social- og sundhedssektoren og den pædagogiske sektor - eksempelvis handicaphjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Injektion af medicin
På baggrund af tidligere erhvervet viden om lægemidlers virkning og bivirkning kan deltageren udføre subkutan og intramuskulær injektion af almen somatiske lægemidler og mest anvendte psykofarmaka. Deltageren kan på baggrund af viden om hud og musklers anatomi og fysiologi begrunde valg af injektionsteknik og informere borgeren om de handlinger, der skal foregå. På baggrund af viden om lægemidlers subkutane og intramuskulære optagelse, kan deltageren handle hensigtsmæssigt på afvigelser fra normale lokale reaktioner ved injektion, herunder videregive relevante observationer til tværfaglige samarbejdspartnere. Deltageren kan gennemføre en injektion hygiejnisk og sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold til gældende retningslinjer.
Akut nødhjælp til ældre og handicappede
På baggrund af tidligere erhvervet viden om livreddende førstehjælp kan deltageren som del af sit arbejde inden for ældre- og handicapområdet yde akut nødhjælp til borgere med handicap og/eller særlige sygdomsproblematikker. Eksempelvis borgere, der er kørestols- eller respiratorbrugere, eller borgere, der oplever vejrtrækningsproblemer som følge af overvægt, KOL, epilepsi eller muskelsvind. I forhold til livstruende problemer kan deltageren handle livreddende - og kan vurdere, hvornår der skal tilkaldes hjælp.
Kontakt
Kontakt KURSUS Nord:
KURSUS Nord
På Sporet 8A
9000 Aalborg
Tlf.: 60 39 45 46
Mail: mail@kursusnord.dk