Kursus

Snoezel stammer fra Holland og er sammensat af ordene snuffelen og doezelen, som betyder at snuse og døse. Snoezel opstod i 1970´erne og udsprang af en ændret holdning i samfundet til mennesker med udviklingshæmning, som man ønskede skulle have samme muligheder som andre borgere. Det betød, at personalet skulle understøtte udviklingshæmmede borgere i deres udvikling i stedet for at tage sig af dem på skærmede institutioner.

Hvad er arousal

Arousal kan beskrives som graden af hjernens vågenhed og dermed hvor modtagelige vi er for at modtage og bearbejde sanseindtryk.

Vores sanser er en del af nervesystemet og sender stimuli op til hjernen, hvor de bearbejdes og tolkes. For at dette fungerer smidigt, er det nødvendigt med et sundt arousal, hvilket vil sige, at hjernen er klar til at modtage stimuli og reagere hensigtsmæssigt på dem (adaptiv respons). Både for lav og for høj arousal kan skabe problemer med bearbejdning af sanseindtrykkene og dermed medføre en uhensigtsmæssig adfærd.

Lav arousal

Lav arousal handler om at komme ned i gear, både mentalt og fysisk - det at finde og mærke roen, på grænsen til det sløve. Man kan sige, at hjernen slapper af, kører på lavt blus og ikke er i gear til at modtage krav. Lav arousal er hensigtsmæssig og nødvendig ved afslapning og hvile men uhensigtsmæssig når man skal udføre aktiviteter eller være i samspil med andre.

Hos en person med lav arousal kan det komme til udtryk ved langsom bevægelse eller tale, manglende initiativ, sløvhed eller besvær med at holde sig vågen.

Forsøger personen at kompensere for en lav arousal, kan man se et adfærdsmønster præget af rastløshed, uro, selvstimulering og høj tale.

Høj arousal

Høj arousal handler om at være oppe i gear, både mentalt og fysisk. Så længe den høje arousal ikke er så høj, at den bliver usund, vil personen være i kontrol. Der ses høj aktivitet, hjernen kører hurtigt, bevægelserne er aktive og hurtige, der tales måske meget og højt. En sund, høj arousal er hensigtsmæssig når vi har mange gøremål, skal yde vores ypperste til fx en eksamen, skal yde større fysiske præstationer m.m. Ved høj arousal sættes gang i det sympatiske nervesystem, hvilket b.la. medfører øget puls og respiration.

Ved et usundt højt arousal ses lav koncentrationsevne, da både sanser og tanker kommer i for højt et tempo til at hjernen kan nå at reagere hensigtsmæssigt på dem. Der kan være tab af kontrol og dermed en uhensigtsmæssig adfærd. Den usunde høje arousal ses fx ved stress, angst, svære sociale situationer og generelt for store krav.

Et eksempel på for lav arousal

Birthe har en demenssygdom og bor på plejehjem. Hun sidder i kørestol og som regel sidder hun og kigger ud af vinduet i fællesrummet og småblunder det meste af formiddagen. Til frokost kører en medarbejder Birthe hen til frokostbordet sammen med de andre, og stiller maden foran Birthe. Men Birthe tager ikke selv initiativ til at spise og når medarbejderen prøver at hjælpe Birthe med maden, spiser hun meget langsomt. Birthe er i for lav arousal til at reagere hensigtsmæssigt i situationen. Hun har brug for hjælp til at få ”vækket” hjernen efter at have siddet stille uden  stimuli hele formiddagen. Medarbejderen arrangerer, at Birthe køres en tur ud i haven på grusstien inden frokost, hvor de taler om blomster og mærker vejret. Hvis det regner laves der istedet nogle gymnastikøvelser i 10 min. Inden frokosten. Ved begge aktiviteter bliver Birthe stimuleret og kommer i et sundt arousal og kan dermed selv kan spise sin mad.

Eksempel på høj arousal

Laura er 10 år gammel og har en ASF (autisme spekter forstyrrelse). I skolen oplever lærerne, at Laura har svært ved at være koncentreret i timern,e og hun fungerer dårligt sammen med de andre børn i frikvarteret. Forleden oplevede en lærer, at Laura blev opkørt og endte med at råbe mens hun smed sine bøger på gulvet. Laura var svedende og trak vejret hurtigt. En lærer foreslår at de skal afprøve, at eleverne sidder anderledes i klassen, således at de sidder med ansigterne væk fra hesteskoen når de arbejder selv, og kan vende rundt når de har brug for at gennemgå noget sammen. Laura sidder på den ene fløj så hun kun har en klassekammerat på sin ene side, og det bliver Emilie, som er en af de mere stille piger. Desuden får Laura tilbudt høretelefoner der virker lydisolerende. På den måde hjælpes Laura til at mindske stimuli af syns- og høresansen, så hun ikke overstimuleres som før. Dette hjælper Laura til at bevare et sundt arousal, og dermed kan hun bedre koncentrere sig og bedre indgå i sociale relationer.

I Snoezel er der mulighed for at stimulere vores 7 sanser. Gennem stimulering af sanserne kan vi påvirke arousal og på den måde være med til at øge eller dæmpe arousal, alt efter hvad der er behov for.

Vores 7 sanser består af 3 primære sanser og 4 sekundære sanser. De 3 primære sanser udvikles allerede i fosterstadiet og har stor betydning for vores motoriske udvikling og er med til at lære os at forstå vores egen krop og verden omkring os.

De primære sanser er

• Den vestibulære sans eller balancesansen registrer bevægelser, specielt af hovedet (op/ned/frem/tilbage) og påvirkninger af tyngdekraften. Bevægelserne registreres via receptorer beliggende i det indre øre. Sansen er essentiel for at koordinere bevægelser og holde balancen. Sansen kan øge arousal ved højt tempo, variation i tempo og snurrende bevægelser. Sansen kan dæmpe arousal ved langsomme, vuggende bevægelser.
  
  
• Den taktile sans eller følesansen registrerer tryk, kulde/varme, smerte og strukturer vha. receptorer beliggende under huden, i slimhinder og indvolde. Berøringssansen har b.la. betydning for kropsopfattelsen, og følelsen af afgrænsning til omverden.

Sansen kan øge arousal ved kulde, fx koldt vand, at kilde, vibrationer og at røre ved forskellige strukturer som fx sand og dej. Sansen kan dæmpe arousal ved behagelig berøring (personafhængig) fx at blive strøget over ryggen, let massage, nusse i håret.

• Den proprioceptive sans registrerer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i forhold til hinanden og tyngdekraften, ved hjælp af receptorer beliggende i muskler, sener og led. Den proprioceptive sans reagerer på ændring i træk og tryk i muskler, sener og led. Den har tre vigtige funktioner: Bestemmelse af muskelspænding, opretholdelse af kropsholdning og kontrol af bevægelser. Disse tre funktioner danner tilsammen grundlaget for de motoriske færdigheder, som bliver til koordination.

Sansen stimuleres ved alle former for bevægelse, dybe tryk og at tygge på noget.

De 4 sekundære sanser

• Den visuelle sans eller synssansen – Sansemodtagelsen sker i øjets synssanseceller der registrerer det lys, der kommer igennem øjet, og i hjernens baghoved omsættes det til billeder. Synssansen har betydning for evnen til at skelne detaljer, kontraster, afstande, farver, bevægelser, fokusering samt aflæsning af andre mennesker i den sociale kontekst.

Rolige synsindtryk med langsomme bevægelser virker dæmpende på arousal, hvor hurtige synsindtryk med mange skift øger arousal.

• Den auditive sans eller høresansen – Sansemodtagelsen sker i det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Høresansen har betydning for menneskets evne til at kommunikere med andre mennesker, og for hvorvidt man bliver varslet om hændelser (f.eks. skridt der nærmer sig). Der er dog stor forskel på at kunne høre og på at kunne forstå, hvad der høres.

Sansen kan øge arousal gennem musik med højt tempo og dæmpe arousal gennem lavt tempo og fx lyd af vand, hjertelyd e.l.

• Den olfaktoriske sans eller lugtesansen – Sansemodtagelsen sker i næsen der opfanger lugtemolekylerne så snart de kommer i kontakt med den slim/væske der sidder helt oppe i næsen. Det særlige ved lugtesansen er, at den sidder i den del af hjernen, som fremkalder minder, og derfor kan det være en fordel at kende personens livshistorie inden man behandler terapeutisk ud fra denne sans.
• Den gustatoriske sans eller smagssansen - ansemodtagelsen sidder i smagsløgene på tungen og registrerer smag ud fra hvad der er surt, sødt, salt, bittert og umami. Sansen har betydning for vores appetit, og hvilken mad og drikke man ønsker at indtage.

Smage som citron og pebermynte kan øge arousal.

På kursus i snoezel?

Vi har lavet et kursus, der hedder Rum til sansearbejdet.

Forløbet er sammensat af AMU-uddannelsen ”Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde” og dertil er det så muligt at tilkøbe en dag i Snoezel-rummet.

Forløbet er samlet, fordi den neuropædagogiske forståelse er basis for sansearbejdet i Snoezel-rummet. Dermed får du en kobling mellem en teoretisk viden og en egen sansemæssig oplevelse og forståelse.

Læs mere og tilmeld dig Rum til sansearbejdet her

Workshop i Snoezel – 3 timer

På denne workshop starter vi ud med 1 times introduktion til Snoezel, herunder sansestimuleringens betydning for den enkeltes sundhed, velvære, regulering og samspil.

Herefter går vi ned i Snoezelrummet og de forskellige sansestationer afprøves og opleves.

Efterfølgende er der opsamling og spørgsmål.

Prisen for workshoppen er 5.652 kr. og max. 10 deltagere, dvs. 565,20 kr. pr. deltager ved 10 deltagere.

Workshop i Snoezel – 6 timer

På denne workshop starter vi ud med 1 times introduktion til Snoezel, herunder sansestimuleringens betydning for den enkeltes sundhed, velvære, regulering og samspil.

Herefter går vi ned i Snoezelrummet og de forskellige sansestationer afprøves og opleves.

Efterfølgende drøftes brugen af Snoezel og sansestimulerende tiltag ud fra de konkrete borgere, som deltageren arbejder med i hverdagen eller ud fra konstruerede cases, alt efter ønske. Deltagerne får viden om arousal og arbejder med konkrete redskaber i egen praksis til at arbejde med hhv. at øge eller dæmpe arousal alt efter behov.

Prisen for workshoppen er 11.304 kr. og max 10 deltagere, dvs. 1130 kr. pr. deltager ved 10 deltagere.