COVID-19 FAQ december 2020

Opdatering 11/12 2020

Yderligere information om nye COVID-19 restriktioner

Kære elever og kursister

Som I ved er Aalborg Kommune, ligesom mange andre kommuner, omfattet af de skærpede restriktioner ift. COVID-19 fra og med i dag, fredag d. 11/12, kl. 16.00.

Vi arbejder på højtryk for at give jer alle de informationer, I har brug for nu og løbende. Vi opfordrer jer til at følge med på IT's Learning, i UDDATA+ og i jeres e-boks.

Her har vi i første omgang samlet nogle af de mest påtrængende spørgsmål og svar til jer.

 

HUSK dette kun gælder for elever og kursister på SOSU Nord i Aalborg!

 

Hvem må møde frem fysisk?

Elever, der må møde frem til undervisning er:

  • Afgangselever - elever på grund- og hovedforløb, der afslutter deres uddannelse senest d. 1. august 2021.
  • Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), hvis forløb afsluttes senest d. 1. august 2021
  • Deltagere i OBU / FVU, hvis forløbet afsluttes senest d. 1. august 2021

 

For øvrige elever fortsætter onlineundervisningen en rum tid endnu. Dog må man som hidtil møde frem til fysisk undervisning, hvis man er sårbar af sociale, trivselsmæssige eller pædagogiske årsager, ligesom alle elever må deltage fysisk i eksamen.

Elever og kursister må højest møde op i 5 sammenhængende dage, fulgt af 5 sammenhængende dages onlineundervisning (weekender/helligdage undtaget).

Det vil fremgå af Uddata+ eller IT's Learning, om og hvornår du eventuelt skal møde ind fysisk på skolen, så husk at tjekke ofte.

 

Generelle råd fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse. Det gælder både når du befinder dig på skolen, i det offentlige rum eller hjemme. Sundhedsstyrelsens 6 generelle råd er:

  • Gå i selvisolation hvis du har symptomer på COVID-19, er testet positiv eller er nær kontakt til en smittet person
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram
  • Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hold afstand - og bed andre tage hensyn

 

2 meters afstand

Hvis du skal møde fysisk ind på skolen, så skal du hold to meters afstand:

  • Når du færdes på skolens fællesarealer. 
  • Til din underviser ved tavleundervisning.
  • Når der afholdelse prøver, som ikke er aflyst
  • Ved sang, råb mv.

Dog gælder anbefalingen om 2 meters afstand ikke i stamklasser/faste hold eller grupper, hvor den anbefalede afstand fortsat er én meter. 

 

Mundbind/visir

Der er krav om, at du bærer mundbind eller visir, når du færdes indendørs på skolen, fx på gange, toiletter, i kantinen osv.  

Dog kan mundbind/visir tages af i de fleste undervisningssituationer, hvor man sidder stille på sin stol. 

Hvis du ikke bærer mundbind eller visir kan skolen bortvise dig. 

Hvis du er undtaget fra at bære mundbind eller visir, så kan det være en fordel at bære et badge, som informere om dette.   

 

Jeg har brug for at snakke med en vejleder

Hvis du har brug for at mødes med din SPS- eller studievejleder, så kan I aftale det sammen. Mødet bliver dog så vidt muligt holdt online.

Afholdes mødet fysisk skal du møde ind med et gyldigt negativt testsvar.

 

Du finder kontaktoplysningerne på SPS-vejlederne og studievejlederne på IT's Learning under "elevinformation".

Instrukser og vejledninger

Retningslinjer for onlineundervisning

Se retningslinjer her

 

COVID-19 instruks til elever og kursister

Se instrukser her 

Nyttige links

Hold dig opdateret

www.coronasmitte.dk

 

Bestil tid til test

www.coronaprover.dk

 

Åbningstider i de offentligt tilgængelige testcentre

https://rn.dk/sundhed/patient-i-region-nordjylland/hospitaler/coronavirus/coronatest