Mød Britta - pædagogisk assistent-elev

Britta

Få papir på det, du kan - ligesom Britta

Med flere års erfaring fra det pædagogiske område var det tid til at få bevis på hendes faglighed og derfor startede  Britta  på uddannelsen til pædagogisk assistent i oktober sidste år - og hun har ikke fortrudt det!

 

"Jeg er utrolig glad for at gå på pædagogisk assistent-uddannelsen på SOSU Nord. Jeg havde store forventninger til uddannelsen, og de er indtil videre blevet indfriet!

Jeg glæder mig til det videre forløb og jeg er sikker på, at vi alle er blevet fagligt klogere, når vi vender tilbage til vores respektive jobs efter uddannelsen.

Jeg er nok den ældste elev på uddannelsen, og skal selvfølgelig lige i gang med læsning og indlæring, da det er en del år siden, jeg sidst har siddet på skolebænken. Men det har heldigvis ikke været et problem endnu og det forventer jeg heller ikke, det bliver!

Vi har en rigtig god kemi i klassen. Vi kommer fra mange forskellige jobs og har stor aldersspredning - og det kommer os alle til gode!"

 

Vil du også uddannes pædagogisk assistent på kun 42 uger?

Du kan komme med på næste hold af dygtige og erfarne, ufaglærte medarbejdere, der starter på uddannelsen til pædagogisk assistent d. 3. maj, hvis du:

  • Er fyldt 25 år
  • Har minimum to års relevant erhvervserfaring (inden for de sidste fire år)  

Skal du med på holdet, så søg ind nu og start direkte på hovedforløbet - praktikken har du allerede klaret med din erhvervserfaring.

Søg ind nu

Hvorfor tage uddannelsen til pædagogisk assistent? 

  • Du får en forståelse af teorien bag de ting, du har gjort på dit arbejde.
  • Du kan tale med, når pædagogerne diskuterer, hvorfor I gør tingene, som I gør på din arbejdsplads.
  • Du får nye perspektiver på dine arbejdsopgaver - og måske nye ideer til, hvordan I kan gribe dem an.
  • Det giver dig måske også bedre mulighed for at blive fastansat - hvem ved...

Uddannelsen er relevant for dig, der arbejder som ufaglært dagplejer, pædagogmedhjælper, omsorgs- og pædagogmedhjælper, fritids- og klubmedarbejder eller legepladsmedarbejder.

 

Studievejledning 

Har du spørgsmål omkring uddannelsen til pædagogisk assistent, adgangskrav mv., så kontakt vores studievejledere hver dag mellem kl. 10-13 på 26 88 43 00.

Søg ind nu