Nyheder

Se tidligere pressemeddelelser og nyheder i boksen til højre.


 

PRESSEMEDDELELSE 27/4 2021, SOSU Nord Aalborg

Nordjylland har knækket koden og gjort erhvervsuddannelser populære

Nordjylland er igen i år det sted i landet, hvor flest unge vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Og regionen når for 3. år i træk, som landets eneste, den nationale målsætning om, at mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsrettet uddannelse.

 

Opskriften på succes er høje ambitioner på tværs af Regionsrådet, kommunalbestyrelser, virksomheder og sammenslutningen af Nordjyske Erhvervsskoler. Bl.a. med fælles investeringer i flere praktikpladser og nye initiativer på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som er med til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.

I alt har 1.540 nordjyske unge i 2021 søgt ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, hvilket svarer til, at 25,1 pct. af afgangselever fra 9. og 10. klasse vælger en erhvervsrettet uddannelse.

Og selvom det er et lille fald fra 25,2 pct. i 2020, så har Nordjylland for alvor bidt sig fast på landets højeste niveau. De seneste 3 år siden 2019 har regionen således ligget over den nationale politiske målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

 

Nordjylland sætter sig højere mål

På landsplan er der bred enighed i Folketinget om, at næste mål er at øge andelen, der vælger en erhvervsuddannelse, yderligere til 30 pct. i 2025. Men det er ikke ambitiøst nok i forhold til behovet for faglært arbejdskraft, mener Regionsrådet i Region Nordjylland. Derfor har de nordjyske politikere sat sig et højere mål på 33 pct. af en ungdomsårgang, så der er fortsat et arbejde, der skal gøres.

Men man hilser de stabile tal velkommen og hæfter sig ved, at der er et solidt grundlag for videre udvikling af attraktive erhvervsskoler i alle dele af Nordjylland, hvor en decentral uddannelsesstruktur er med til at sikre gode muligheder for regionens unge.

- Jeg er utroligt glad for, at så mange unge vælger en erhvervsuddannelse i Nordjylland. Vi har både i dag og i fremtiden brug for mange dygtige faglærte unge mennesker i de nordjyske virksomheder. Med en erhvervsuddannelse er man godt rustet til at indgå i den teknologiske udvikling og bl.a. til at finde løsninger i forhold til mere grøn omstilling. Ligesom man også med en erhvervsuddannelse senere kan vælge at læse videre, siger Ole Stavad, medlem af Regionsrådet og formand for Udvalg for Regional Udvikling.

 

Stor søgning til teknologi, byggeri og transport

Ligesom på landsplan er der inden for Nordjyllands grænser kommunale forskelle. Højdespringeren er Morsø kommune, hvor hele 35,4 pct. af de unge fra 9. eller 10. klasse har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse. Også Rebild kommune ligger ekstraordinært højt med en andel på 32,8 pct., og begge kommuner har oplevet en stigning på omkring 3 pct. det seneste år.

I den anden ende af skalaen er Aalborg fortsat den kommune hvor færrest af de unge vælger en erhvervsuddannelse, hvilket er et mønster, som også ses i de store byer på landsplan. I Aalborg kommune har 20,8 pct. af de unge i 2021 valgt en erhvervsuddannelse, hvilket stadig er en pæn stigning fra 19,3 pct. sidste år.

En af de nordjyske uddannelsesinstitutioner, der har fået mange ansøgninger, er Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskole (HEG), som efter en nylig fusion nu har afdelinger i både Aars og Hobro.

- Vi ser ud til som minimum at fordoble antallet af elever, der starter på en erhvervsuddannelse på vores skole i Hobro, hvor vi bl.a. får elever nok til at oprette en ny uddannelse til Tømrer fra januar 2022. Samtidigt er der rigtig stor søgning fra hele landet til teknologi, byggeri og transport på vores skole i Aars. Her er det ikke mindst vores uddannelser til Entreprenør- og Landbrugsmaskinmekaniker, som trækker elever til fra både nær og fjern, bl.a. fordi vi tilbyder højteknologiske undervisningsfaciliteter og attraktive skolehjemsfaciliteter, fortæller Ulf Givskov Bender, direktør for HEG.

 

Udvikling er positiv for fremtidens arbejdskraft

Beregninger viser, at Nordjylland i fremtiden vil mangle arbejdskraft med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer fra de såkaldte STEM-uddannelser, hvilket står for Science, Technology, Engineering og Mathematics.

I det lys er den store søgning til særligt uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport en positiv indikator for udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Og generelt har Nordjylland et godt afsæt til at fortsætte de seneste års flotte udvikling og også nå fremtidens mål for erhvervsuddannelse og faglært arbejdskraft.

- Vi skal fortsætte arbejdet med at synliggøre de mange muligheder, der er med en erhvervsuddannelse. Og vi skal vise de spændende uddannelsesmiljøer, der er på skolerne og i samarbejdet med de mange nordjyske virksomheder, hvor eleverne gennemfører deres praktik. Virksomhederne har brug for, at over 30 pct. af de unge vælger en erhvervsuddannelse, og heldigvis bliver flere og flere afgangselever og deres forældre bevidste om de muligheder, som erhvervsskolerne tilbyder, siger Lene Kvist, formand for Nordjyske Erhvervsskoler og direktør for SOSU Nord.

Omkring hver tredje elev på de nordjyske erhvervsskoler vælger at tage en EUX. Det er en erhvervsuddannelse kombineret med en gymnasial eksamen, hvor man både bliver faglært og student samtidig. Som færdiguddannet EUX-student kan man enten få job inden for sit fag eller tage en videregående uddannelse.

- Der er ingen tvivl om, at EUX er ved at manifestere sig som et rigtig godt uddannelsesvalg for de unge, der søger en praksisfaglig uddannelse, men samtidig ønsker en studentereksamen, slutter Lene Kvist.

 

Yderligere informationer:

Udvikling i søgning til erhvervsuddannelser

Oversigten viser udviklingen i 9. og 10. klasses afgangselevers søgning til erhvervsuddannelser i Danmark fordelt på regioner.

Den nationale målsætning er søgning på minimum 25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025, mens Region Nordjyllands egen målsætning er 33 pct. i 2025.

Søgning (pct.) 2018, 2019, 2020, 2021:

Hele landet:    19,4    20,1    19,8    19,9

Region Nordjylland:   24,2    25,7    25,2    25,1

Region Syddanmark:    22,0    21,9    23,0    23,5

Region Sjælland:    21,3    22,3    22,4    22,4

Region Midtjylland:    21,0    21,8    20,6    20,8

Region Hovedstaden:    13,7    14,2    13,7    13,6

 

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

 

For yderligere information kontakt

Ole Stavad (S), formand for Udvalg for Regional Udvikling, Region Nordjylland, tlf. 23 45 14 23

Ulf Givskov Bender, direktør for Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskole (HEG), tlf. 61 55 40 30

Lene Kvist, formand for Nordjyske Erhvervsskoler og direktør for SOSU Nord, tlf. 31 64 71 14

Charlotte Bisbjerg, chef for Uddannelse og Kompetence, Region Nordjylland, tlf. 61 24 61 63

 


 PRESSEMEDDELELSE 27/4 2021, SOSU Nord Aalborg

 

SOSU Nord del af landsdækkende rejsehold med test-support 

SOSU Nord er en del af det rejsehold, som Børne- og Undervisningsministeriet netop har etableret for at understøtte landets gymnasier, erhvervsskoler, VUC'er, efterskoler og frie fagskoler med elevernes corona-tests.

 

Som et led i genåbningen af Danmark skal alle elever på efterskoler og ungdomsuddannelser testes to gange om ugen, og skolerne skal tilbyde selvtest under supervision.

De hygiejnemæssige krav er høje, når der gennemføres selvtest, så det kan ske sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det er en kæmpe opgave, der ikke er skolernes kerneopgave som uddannelsesinstitutioner, selvom alle skoler har ansat og fået uddannet supervisorer til at hjælpe eleverne med selvtesten.

For at rådgive uddannelsesinstitutionerne om hygiejne og gennemførelse af test, har Børne- og Undervisningsministeriet indgået aftale med landets SOSU-skoler om etablering af et udkørende rejsehold, der kan understøtte de øvrige skoler i testopgaven.

SOSU Nord indgår i rejseholdet, og skal understøtte de 70 efterskoler, gymnasier m.v., der er i skolens område.

"Vi er glade for at kunne understøtte den vigtige samfundsopgave, som lige nu løses af uddannelsesinstitutionerne", siger direktør Lene Kvist, SOSU Nord. "Hyppige test er en afgørende faktor for genåbning  - ikke bare af skolerne, men samfundet helt generelt. Og jeg er stolt af, at vores dygtige sundhedsfaglige undervisere er klar til at rådgive og vejlede på de institutioner, som ikke har en sundhedsfaglig baggrund for at tilgå opgaven".

 

Rejseholdet skal understøtte testopgaven på skolerne i perioden fra 3. maj til 30. juni.

 

For mere information kontakt:

Lene Kvist,  Direktør, SOSU Nord

lekp@sosunord.dk, 31 64 71 14

 


PRESSEMEDDELELSE 21/4 2021, SOSU Nord Aalborg

Uddannelse skal sikre bedre ældrepleje 

Der er stor interesse for at sikre større tryghed og trivsel blandt udadreagerende borgere med demens samt personalet i ældreplejen ved hjælp af efteruddannelse. Derfor etablerer UCN act2learn og KURSUS Nord nu et nyt samarbejde for at sikre uddannelse til alle niveauer i hele organisationen.

 

Det er til gavn for både personale, pårørende og den ældre borger selv, når antallet og omfanget af konflikter minimeres. Flere steder i ældreplejen har man gode erfaringer med at have fokus på både plejen af borgerne og arbejdsmiljøet for de ansatte og arbejde målrettet for at mindske udadreagerende adfærd og voldsomme episoder.

Sundhedsstyrelsen bevilligede i 2020 midler til gratis diplommoduler for ledere og centrale medarbejdere i ældreplejen - netop med fokus på at sikre trivsel blandt både personale og ældre med demens og andre kognitive forstyrrelser. Det er UCN act2learn, der udbyder diplommodulerne, og her kan områdeleder Michell Kannegaard Olesen tydeligt se, at behovet for viden på området er stort.

- Vi har oplevet en overvældende interesse for de nye diplommoduler og har ventelister og behov for ekstra hold flere steder i landet. Det særlige ved de nye moduler er, at de har dobbeltperspektivet, hvor der både er fokus på arbejdsmiljø og trivsel for beboerne, da det går hånd i hånd, siger Michell Kannegaard Olesen.

Sundhedsstyrelsen er kommet med en række nye anbefalinger på området, der skal hjælpe med at forebygge udadreagerende adfærd og voldsomme episoder på ældreområdet. Målet med de nye uddannelsestilbud er at udbrede kendskabet til disse anbefalinger og sikre, at personalet i ældreplejen har den fornødne viden til at håndtere de komplekse problemstillinger, som er en del af arbejdet med demensramte. Forløbet er kendetegnet ved dobbeltperspektivet i arbejdet, hvor der både er fokus på plejeperspektivet og arbejdsmiljødelen for medarbejderne.

 

Behov for det brede kompetenceløft

Det nye samarbejde mellem KURSUS Nord og UCN act2learn går ud på at sikre, at det ikke kun er medarbejdere, som opfylder adgangskravene til diplomuddannelse, der kan efteruddanne sig inden for feltet.

- Vi har brug for det brede kompetenceløft, så vi styrker samarbejdet på tværs af personalegrupper. Der er brug for en kobling mellem de indsatser, der sker på ledelsesområdet og alle medarbejdere, siger Maybritt Skak Pedersen, der er leder af KURSUS Nord.

Konkret har samarbejdet resulteret i, at der nu er kurser og efteruddannelse tilgængeligt for alle medarbejdere i ældreplejen uanset om de arbejder som social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejersker, leder eller noget helt femte.

Foruden diplommodulerne, som er et resultat af indsats fra Sundhedsstyrelsen, er der nu et modul på akademiniveau samt to AMU-kurser.

Læs mere om de enkelte kurser og moduler

 

For yderligere information:

Michell Kannegaard Olesen, Områdeleder, UCN act2learn Sundhed, Social- og Neuropædagogik
Telefon 7269 1703

Maybritt Skak Pedersen
Leder, KURSUS Nord
Telefon 3164 7355

 


PRESSEMEDDELELSE 6/4 2021 

Fra én uniform til en anden - det er aldrig for sent at finde en ny vej i livet...

Det kan 50-årige Torben Skifter fra Hjørring skrive under på! Han har nemlig spidset skoleblyanten for første gang i mange år og taget fat på en ny hverdag som social- og sundhedsassistentelev på SOSU Nord i Hjørring.

 

Efter 32 år i en brandmandsuniform og med en hverdag der stillede store krav til både den fysiske og psykiske form, satte ­­­en arbejdsulykke en stopper for Torbens karriere som brandmand - og derfor skulle han finde en ny vej i livet. Valget på social- og sundhedsassistentuddannelsen: 

"Siden jeg var 16 år, har jeg brugt meget af min tid på at hjælpe andre. Så jeg tænkte, hvilken uddannelse vil give mig følelsen af, at jeg stadig gør noget godt for andre? Efter at have søgt information om forskellige uddannelser var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skal være social- og sundhedsassistent."

 

Det lyder måske som lidt af en kliché, at det aldrig er for sent at finde en ny vej i livet, men netop Torben er et rigtig godt eksempel på, at det faktisk godt kan lade sig gøre - også selvom man ikke er nogen vårhare længere. Om det at starte på en ny uddannelse senere i livet siger Torben:

"Alderen er ingen hindring for at gå i gang med en ny uddannelse. I mit tilfælde handler det mere om at kunne se mig selv i spejlet og sige, jeg gjorde hvad jeg kunne, jeg har det godt med mig selv".

 

Om at være tilbage på skolebænken

Der er helt sikkert mange, for hvem tanken om at skulle tilbage på skolebænken efter så mange år på arbejdsmarkedet, kan virke overvældende. Torben havde også sine betænkeligheder ved at starte på sin nye uddannelse på SOSU Nord, ligesom det har krævet noget tilvænning at gå fra en meget fysisk hverdag til pludselig at sidde ned hele dage ad gangen:

 

"Hvordan kommer en 50-årig ind på en ungdomsuddannelse med 17-18-årige elever? Og i en kvindedomineret verden? Men alle mine betænkeligheder er blevet gjort til skamme, for det fungerer bare! Det er selvfølgelig hårdt at skulle vænne sig til at sidde så meget ned, men med al den information og nye impulser, så betyder det ingenting."

 

Stor stigning i antallet af nye elever

SOSU Nord har i januar 2021 oplevet en stigning i antallet af nye elever på hele 19 procent i forhold til sidste år. 

Skolen har især budt velkommen til flere voksne elever, som Torben, hvilket bl.a. skyldes en ordning, der gør det muligt for ledige over 30 år at tage uddannelsen med 110% i dagpenge fremfor på SU. Det har været med til at gøre social- og sundhedsuddannelserne mere attraktive for voksne, der allerede er etablerede og har stiftet familie.

 

Stor mangel på social- og sundhedspersonale i fremtiden

Ifølge en fremskrivning lavet af Fagforbundet FOA vil der komme til at mangle over 41.000 medarbejdere inden for SOSU-området i landets kommuner i 2028. Og derfor er det sikkert at sige, at Torben med har gode beskæftigelses- og udviklingsmuligheder, når han er færdig med sin nye uddannelse som social- og sundhedsassistent.

  

Fakta

Personer der har været væk fra folkeskolen i mere end 2 år, starter deres SOSU-uddannelse med grundforløb 2.

SOSU Nord har lige åbent for ansøgninger til grundforløb 2 til uddannelser til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent og forløbet kan tages på SOSU Nord i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Aars, Hobro og i Jammerbugt Kommune.

 


PRESSEMEDDELELSE 25/2 2021, SOSU Nord Aalborg

Nu kan de første nordjyske social- og sundhedsassistenter nogensinde sætte en EUX-hue på hovedet


Den 25. februar dimitterer de første nordjyske social- og sundhedsassistentelever med EUX, og der er rift om dem og deres kompetencer, i en sektor der har stærkt brug for arbejdskraft.  

I perioden fra den 11. februar til 5. marts i år bliver de 77 første social- og sundhedsassistenter med EUX færdiguddannet på tværs af landet, og 10 af dem er fra Nordjylland.

Eleverne, der har taget deres uddannelse på SOSU Nord i Aalborg, kommer fra en række forskellige nordjyske kommuner, og har på godt 4½ år gennemført en udfordrende kombination af uddannelsen til social- og sundhedsassistent og en erhvervsgymnasial uddannelse (EUX). Belønningen venter nu forude med gode beskæftigelses- og udviklingsmuligheder i en sektor, der mangler veluddannet arbejdskraft. Faktisk har alle 10 elever allerede sikret sig job efter endt uddannelse. De 9 af dem i Nordjylland, hvilket glæder formanden for KKR Nordjylland, Arne Boelt:

"Når man ser på fremtidens demografiske udvikling og hvordan dette presser os i kommunerne, så vækker det glæde hver gang et nyt hold social- og sundhedselever færdiggør deres uddannelse og træder ud på arbejdsmarkedet. Det helt særlige ved de her elever er EUX-delen af deres uddannelse og derfor har de nordjyske kommuner haft særlig fokus på dem. Når det gælder social- og sundhedsområdet og vores ældste og mest sårbare borgere, så har vi brug for en stor bredde i arbejdsstyrken, og for at kunne sætte mange forskellige kompetencer i spil. EUX-eleverne er et rigtig spændende supplement til de dygtige social- og sundhedsmedarbejdere, vi i forvejen har ude i kommunerne".

 

En stærk kombination i en kompleks virkelighed

Eleverne begyndte på den nye uddannelse i august 2016 og står nu med hele to uddannelser i rygsækken, som tilsammen giver dem et solidt ståsted i en sektor, hvor opgaveglidning fra sygehusene til den kommunale sektor øges, og udsigten til stadig flere plejekrævende ældre betyder et tilsvarende stigende behov for kompetente medarbejdere. Kombinationen af de erhvervsfaglige kompetencer og de almene humanistiske og naturvidenskabelige fag i uddannelsen giver da også rigtig god mening, hvis man spørger eleverne selv:

"Kombinationen mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse har givet mig erfaringer ift. det at arbejde med mennesker, og har gjort mig mere moden og ansvarsbevidst, samtidig med det giver mig gode muligheder for at læse videre", udtaler Mette Schunck Augustesen, som er en af de EUX-elever på SOSU Nord, der nu afslutter sin uddannelse.

Hun suppleres af sin klassekammerat, Julie Mørkholt Johansen, der især lægger vægt på bredden i uddannelsen: "for mig er styrken, at vi kan gribe opgaveløsningen anderledes og hurtigere an, uanset om det er i skolen eller om det er praktiske opgaver. Det er en stor fordel, når jeg snart skal ud og arbejde at have begge uddannelser at trække på."


Bredde i kompetencer giver øgede muligheder

Samtidig med at social- og sundhedsassistentuddannelsen med EUX leverer kompetent personale til en branche i rivende udvikling, og med stort behov for arbejdskraft, så er den også et rigtig godt afsæt for yderligere specialisering i faget. Blandt de nordjyske elever valgte flere da også uddannelsen udfra de mange videreuddannelsesperspektiver. Spørger man direktør for SOSU Nord, Lene Kvist, så er hun heller ikke i tvivl om at uddannelsen er en fagligt stærk vej ind i sundhedssektoren:

"EUX-eleverne er klædt rigtig godt på, hvad enten de vælger at arbejde som social- og sundhedsassistenter, specialisere sig indenfor fx demens eller psykiatri, eller uddanne sig videre til fx jordemoder, sygeplejerske, bioanalytiker eller noget helt andet. Uanset hvad, så er kombinationen af den faglige kunnen og de almene kompetencer et plus, der betyder, at vi her har nogle fagligt stærke, reflekterede unge mennesker, som kommer til at bidrage positivt til sektoren og til den enkelte borgers livskvalitet".

 

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor eleven i hovedparten af uddannelsen er i lønnet ansættelse hos en arbejdsgiver. Uddannelsens profil er bred og giver kompetencer til arbejde i den basale sygepleje både på hospitaler, plejehjem, i lokale lægehuse og klinikker samt i borgernes egne hjem.

 

Fakta

  • De nordjyske EUX-elever er ansat i hhv. Region Nordjylland, Brønderslev Kommune, Mariagerfjord Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Aalborg Kommune. 
  • De første social og sundhedsassistentelever med EUX begyndte i august 2016 og bliver færdige i år. Uddannelsen varer fire år, seks måneder og tre uger inklusive grundforløb.
  • Uddannelsen til social- og sundhedsassistent med EUX er adgangsgivende til mere end 140 videregående uddannelser, som fx psykologi, farmakonom, bioanalytiker og meget mere. 
  • Det er 77 elever på tværs af landet, som bliver færdige i løbet af februar og starten af marts i år. En enkelt bliver færdig i maj.
  • Eleverne er ansat af kommunen under deres uddannelse og får derfor elevløn i stedet for SU
  • Der findes i alt 45 erhvervsuddannelser, du kan tage med EUX
  • Social- og sundhedsskolerne udbyder EUX-Velfærd, der dækker over en social og sundhedsassistentuddannelse med EUX og en pædagogisk assistentuddannelse med EUX. 

  

Yderligere oplysninger:

Direktør SOSU Nord, Lene Kvist
lekp@sosunord.dk
31 64 71 14

 

EUX-koordinator SOSU Nord, Gitte Ranzau Elten

31 64 74 14

giel@sosunord.dk

 

EUX-elev, Mette Schunck Augustesen

msaug@icloud.com

20 36 24 64

 

EUX-elev, Julie Mørkholt Johansen

J1999.johansen@gmail.com

98 95 20 27

 


PRESSEMEDDELELSE 17/6 2020, SOSU Nord Aalborg

 

Ny nordjysk uddannelse til plejefamilier 

Nordjyske familieplejere og aflastningsfamilier kan fra efteråret tage ny uddannelse, som skal ruste dem endnu bedre til deres arbejde med anbragte og udsatte børn og unge. Det er UCN act2learn og SOSU Nord, der i fællesskab står bag det nye tiltag.

Det kan være en svær opgave at tage et anbragt barn ind i sin familie, ligesom rolle som aflastningsfamilie eller netværksfamilie kan give en række udfordringer både i forhold til at hjælpe barnet bedst muligt og til at få hverdagen til at fungere som familie. Det skal en ny uddannelse gøre noget ved. Fra efteråret 2020 bliver det muligt at tage en deltidsuddannelse med fokus på social- og specialpædagogik.

Hos UCN act2learn er områdeleder Michell Kannegaard Olesen overbevist om, at mange familieplejere vil have glæde af at tage Den nordjyske familieplejeuddannelse, der består af en række AMU-moduler, som kan gennemføres over en toårig periode.

- Det er en stor opgave at tage et barn i pleje eller aflastning. Det stiller høje krav til familieplejerne både personligt og til deres faglige kompetencer. Mange familieplejere er ikke uddannet inden for det socialpædagogiske felt, og derfor kan de have stor gavn af at få ny viden om blandt andet børns udvikling og trivsel, og de særlige forhold, der gør sig gældende, når der er tale om børn, som måske har været udsat for svigt, siger Michell Kannegaard Olesen.

Desuden vil uddannelsen give mulighed for at danne netværk med andre plejeforældre. Det kan være et ensomt job, hvor det ikke er muligt at have kollegial sparring om hverdagens udfordringer.  

Stærkt nordjysk samarbejde

Maybritt Skak Pedersen, uddannelsesleder hos SOSU Nord, er glad for, at der nu kommer et nyt tilbud til målgruppe.

- Når vi er to nordjyske uddannelsesinstitutioner, som går sammen om uddannelsen, får vi et stærkt tilbud til familieplejere og aflastningsfamilier, hvor vi kan bringe vores erfaringer med området i spil til at stærkt nordjysk tilbud, siger hun.

Med udbud i både Aalborg og Hjørring håber hun, at uddannelsen kan tiltrække kursister fra hele regionen.

Mulighed for gratis uddannelse
Den nye uddannelse udbydes som AMU-kurser. Det betyder blandt andet, at deltagerbetalingen bliver dækket af VEU-tilskud, hvis man er ufaglært eller faglært. Har man en videregående uddannelse skal arbejdsgiveren eller kursisten selv betale for uddannelsen.

- Da uddannelsen består af AMU-moduler betyder det også, at der ikke er krav om et bestemt uddannelsesniveau for at blive optaget. Der er stor forskel på, hvilken faglig baggrund familieplejerne har, og det er godt, at vi med dette tiltag har mulighed for at tilbyde alle et kompetenceløft, siger Maybritt Skak Pedersen.

UCN act2learn udbyder allerede moduler fra akademiuddannelsen i socialpædagogik målrettet familieplejere, hvor der er krav til uddannelsesniveau og erhvervserfaring, mens den nye uddannelse vil være et supplement, der rammer en bredere målgruppe. Hos SOSU Nord har man ligeledes gode erfaringer med uddannelse til de nordjyske familieplejere i form af den tidligere grunduddannelse til familieplejer, samt efteruddannelse til aflastningsfamilier og netværksplejefamilier.

Kort om uddannelsen:

  • Den nordjyske familieplejeuddannelse udbydes i samarbejde mellem UCN act2learn og SOSU Nord.
  • Det første modul starter i efteråret 2020, og udbydes i både Aalborg og Hjørring. Der afvikles ét modul halvårligt, og uddannelsen tager samlet to år, men det er også muligt at tage enkelte moduler.
  • Uddannelsen består af tre grundmoduler og et specialiseringsmodul.
  • Udover emner som special- og socialpædagogik vil uddannelsen også beskæftige sig med socialpsykologi, mentalisering og de retslige rammer for plejefamilier.
  • Det er en AMU-uddannelse, og alle har derfor mulighed for at blive optaget på uddannelsen uanset uddannelsesniveau.

For yderligere information

Esben Suurballe Christensen, konsulent 

Mail: essu@sosunord.dk, telefon: 53 56 33 82

 


PRESSEMEDDELELSE 27/5 2020, SOSU Nord Aalborg


Nordjyske ledige har stor interesse for sundhedsfaglige uddannelser

 

Et stort antal ledige nordjyder har brugt Corona-tiden på KURSUS Nord, hvor de er blevet klar til at indgå i sommerens vagtplaner på plejecentre og i hjemmeplejen, og til måske at tage en sundhedsfaglig uddannelse. 

De ledige afslutter i disse dage SOSU Klar, som er et forløb, der giver deltagerne mulighed for at snuse til sundhedsfaget, inden de starter på en uddannelse. Når forløbet er slut kan deltagerne, udover at indgå som vikar og ferieafløser i ældreplejen, søge direkte ind på grundforløb 2 til uddannelserne til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

 

Corona vendte op og ned på det hele

I februar startede to SOSU Klar-hold op i henholdsvis Aalborg og Hjørring, men kort efter start kom Corona og landet lukkede ned - og kursisterne blev sendt hjem. Nytænkning og hurtig omstilling fra medarbejderne i KURSUS Nord gjorde, at kurset efter påske kunne fortsætte som et online-forløb - uden tanke på at ledige i mellemtiden var blevet fritaget for aktiv jobsøgning, og herunder deltagelse i kurset.

"Til vores store begejstring valgte hele 56 af de oprindeligt 70 kursister at fortsætte kurset online, mens andre havde fået job i mellemtiden og nogle valgte at afbryde forløbet", fortæller Maybritt Skak Pedersen, leder af KURSUS Nord, og fortsætter,"at så mange kursister valgte at fortsætte deres kursusforløb i en tid, hvor de egentlig ikke skal stå til rådighed for jobcentret eller søge job, viser, hvor meget kursisterne vil det her - de brænder virkelig for at blive klædt godt på til en ny fremtid inden for sundhedsområdet, hvor vi i den grad kommer til mangle personale."

 

Hvorfor SOSU Klar?

Pia Asmussen, der er en af deltagerne på SOSU Klar, er oprindeligt uddannet socialpædagog. Hun har været væk fra faget i de seneste 10 år og stod ved en karrieremæssig skillevej, da noget i hende trak for at komme tilbage til et humanistisk fag. Hun fortæller,"at tage SOSU Klar-forløbet har givet mig en god og solid viden inden for ældreplejen. Derudover har det også været med til at give mig et indblik i, hvordan det er at arbejde inden for dette område, og jeg er blevet bekræftet i, at det er her, jeg ønsker, mit fremtidige arbejdsliv skal foregå."

At Pia har fundet sit kald, er der ingen tvivl om, for hun har allerede søgt ind og er blevet optaget på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, ligesom hun har fået en uddannelsesaftale med Mariagerfjord Kommune. Pia har også styr på, hvordan sommeren skal tilbringes, for hun har fået job som sommerferieafløserjob ved sit nye praktiksted.

En anden deltager på forløbet, Lis Kirch, har brugt SOSU Klar-forløbet til at afprøve, om hun er er klar til at tage en uddannelse efter længere tids sygemelding eller om hun kan arbejde som ufaglært inden for ældreplejen.

"Jeg har fået rigtig meget viden på forløbet, som jeg kan tage med mig, når jeg snart starter op som ferieafløser i ældreplejen ved Jammerbugt kommune,"fortæller Lis og fortsætter."Jeg har tidligere arbejdet som ferieafløser på et plejecenter, hvor jeg undrede mig over, hvorfor man løste opgaverne, som man gjorde. Men det forstå jeg nu, hvor jeg har gennemført SOSU Klar-forløbet - det har givet mig en bedre forståelse for faget, og har givet mig mere lyst til at fortsætte på grundforløb 2 på SOSU Nord til august."

"Pia og Lis er perfekte eksempler på, hvorfor vi udvikler afklaringsforløb som SOSU Klar", fortæller Maybritt Skak Pedersen og afslutter: "Deltagerne får en smagsprøve på faget og arbejdsområdet, og kan herfra vurdere, om en SOSU-uddannelse er noget for dem. Og faktisk er tendensen, at størstedelen af deltagerne efterfølgende søger ind på en sundhedsfaglig uddannelse på SOSU Nord, hvilket bestemt er positivt".

 

FAKTA:

SOSU Klar er en smagsprøve på livet som SOSU-hjælper og SOSU-assistent

SOSU Klar er et forløb, der giver personer, der muligvis er interesseret i at arbejde inden for sundhedsområdet, mulighed for at afprøve faget og afklare, om de ser sig selv i arbejdet som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

 

Kursusforløbet er udviklet på baggrund af ønsker fra de nordjyske kommuner, jobcentre og FOA, og det har til formål at ruste deltagerne til at indgå som afløsning i hjemmeplejen, og til at søge om optagelse på grundforløb 2 til SOSU-hjælper eller SOSU-assistent. Forløbet afvikles af KURSUS Nord, som er en del af SOSU Nord.

 

For mere information kontakt:

Maybritt Skak Pedersen, leder af KURSUS Nord

Mail: masp@sosunord.dk, telefon 31 64 73 55

 


 

PRESSEMEDDELELSE 26/6 2019, SOSU Nord Aalborg

Ny helhedsorienteret uddannelse gør SOSU-assistenter til nøglepersoner i det nære sundhedsvæsen

 

Metodisk tænkning, fælles fagsprog og en styrket faglig profil skal være med til at sikre kvaliteten i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det er målet, når 80 nordjyske social- og sundhedsassistenter, som de første i mere end et år, færdiggør deres uddannelse den 28. juni på SOSU Nord. 

De 80 nyuddannede social- og sundhedsassistenter er blandt de første i landet til at færdiggøre uddannelsen, som efter bekendtgørelsesændringer i januar 2017, adskilte uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, og gav begge uddannelser et mærkbart fagligt kvalitetsløft.

Arbejdsgiverne glæder sig

De længe ventede social- og sundhedsassistenter er de første, i mere end et år, til at ramme arbejdsmarkedet i Nordjylland, hvor man i lighed med resten af landet mærker en stigende mangel på kompetent arbejdskraft i sektoren. 71 af de 80 nyuddannede har da også allerede fået arbejde, og interessen for dem og deres kompetencer er stor. 

"Med uddannelsens nye indhold og længde tilgodeser den til stadighed samfundets behov for uddannede og fagligt kompetente medarbejdere i sundhedsvæsnet. Social- og sundhedsassistenterne kan tage teten, når borgeren tidligt i behandlingsforløbet udskrives til eget hjem, og de har kompetencer til at tage ansvar for koordineringen af det videre behandlingsforløb", udtaler Marianne Notholm, uddannelseskoordinator i Aalborg Kommune. 

Hun suppleres af Bettina Toft, ansvarlig uddannelsesvejleder ved Aalborg Kommune: "Hjemmesygeplejen overdrager i dag flere sammensatte opgaver til social- og sundhedsassistentgruppen, og det er derfor nødvendigt at de har kompetencer til at udføre klinisk sygeplejehandlinger på et højt fagligt niveau". 

Samtidig lægger de begge vægt på at social- og sundhedsassistenterne udover de allerede kendte færdigheder, kan stille skarpt på den relationelle koordinering i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.

Stærkere samarbejde

Med udsigt til stadig flere plejekrævende ældre og et tilsvarende stigende behov for kompetente medarbejdere i sundhedssektoren, glæder FOA sig også over de nyuddannede social- og sundhedsassistenters kompetencer og de muligheder det medfører for en styrket koordinering imellem fx sygehuse og hjemmepleje.

"Det er oplagt at social- og sundhedsassistenten i højere grad skal være med til at løfte det tværsektorielle samarbejde i det sammenhængende sundhedsvæsen fremover" udtaler Jesper Hejlman Hermansen, sektoransvarlig faglig sekretær, FOA. "De kan med deres styrkede kompetenceprofil være en god og væsentlig del af løsningen på de udfordringer man ser i det nære sundhedsvæsen allerede i dag" slutter han. 

Fælles sprog skal sikre bedre pleje

"Et af de mange interessante kvalitetsløft i uddannelsen er, at eleverne lærer at kommunikere metodisk og bruge samme vurderingskriterier som de øvrige sundhedsprofessionelle, når de fx står med en syg borger. Det er i sig selv med til at sikre en bedre og hurtigere behandling af borgere i hjemmeplejen, og det understreger hvor vigtig en rolle social- og sundhedsassistenten har som bindeled i overgangen fra sygehus til eget hjem og vise versa", udtaler Lene Kvist, direktør på SOSU Nord.

Netop den faglige metodiske kommunikation er efterspurgte kompetencer i de nordjyske kommuner, og derfor har flere kommuner i samarbejde med SOSU Nord gennemført tilsvarende efteruddannelse for de social- og sundhedsassistenter, der allerede er i faget. Skolens kursusafdeling, KURSUS Nord, har rigtig gode erfaringer med bl.a. det akuttilbud skolen har udviklet i samarbejde med Aalborg Kommune og den præhospitale virksomhed i Region Nordjylland. Kurset giver en målrettet opkvalificering ift. at ensarte de vurderingskriterier og det overleveringssprog sundhedspersonalet bruger i forbindelse med akutte borgere fra eget hjem til indlæggelse. 

 

FAKTA

EUD Reformen trådte i kraft i 2015. Adskillelsen af uddannelserne til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper trådte i kraft i januar 2017 på baggrund af ændringer i uddannelsesbekendtgørelserne. Tidligere har forudsætningen for at læse til social- og sundhedsassistent været, at man først uddannede sig til social- og sundhedshjælper.

Den periode på ca. 14 måneder, der er gået uden nyuddannede social- og sundhedsassistentelever i hele landet, skyldes at uddannelsen er blevet længere. Tidligere tog det 1 år og 8 måneder at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. Den nye social- og sundhedsassistentuddannelse varer 2 år, 9 måneder og 3 uger.

De 80 elever der færdiggør deres uddannelse den 28/6 2019 på SOSU Nord er alle uddannede social- og sundhedshjælpere og har fået merit på den nye assistentuddannelse. Det første ordinære forløb forventes afsluttet i november.  

Kontakt: Lene Kvist, direktør SOSU Nord, lekp@sosunord.dk, 31 63 71 14  


Dansk samarbejde og sundhedsviden kan bruges i Kina - Mad og velfærdsteknologi til ældreområdet

 

Kronik bragt i Altinget 5. september 2018 - af Bent Egberg Mikkelsen og Bent Fuglsbjerg

I såvel Kina som herhjemme og en lang række andre lande er levealderen stigende. I dag kan vi i Danmark forvente at leve næsten 50 år mere end i det 18. århundrede. Og selvom langt de fleste klarer sig i eget hjem, så er omkring hver femte over 80 år afhængig af plejetilbud som f.eks. plejehjem og personlig pleje.

Ernæring og mad spiller en vigtig rolle i disse plejetilbud og Danmark er kommet langt når det gælder om at sætte fokus på madens betydning i den tredje alder. Aalborg Universitet har sammen med det Nordiske Center ved Fudan Universitetet i Shanghai og Udenrigsministeriets Innovations Center og en række partnere inden for professionsuddannelse og velfærdsteknologi netop afholdt en konference hvor danske løsninger og modeller blev præsenteret.

I denne artikel ser vi nærmere på mulighederne for, at danske vidensinstitutioner og virksomheder kan udveksle viden og erfaring med kinesiske aktører inden for Senior Care, således at vi får forståelse for, hvordan vi kan formidle de bedste danske løsninger inden for velfærdsteknologi, ernæringsplanlægning og fødevaresikkerhed.

Den demografiske og industrielle udvikling i Kina har skabt et stigende behov for viden om pleje til ældre. Antallet af ældre i forhold til den arbejdsdygtige andel af befolkningen stiger hurtigere i Kina end i noget andet land. Derfor er der stort fokus på at udvikle velfærdsydelser der imødegår disse udfordringer.

Kost og ernæring er øjeblikket et tema, der har stor bevågenhed i Kina. Samtidig er behovet for teknologier i velfærdsydelserne genstand for tiltagende interesse. Danmark har velfærdsgastronomien ikke mindst for de ældre længe været på agendaen. De netop udkomne anbefalinger fra regeringens Advisory Board for mad, måltider og sundhed viser at vi er kommet langt herhjemme og at der nu er sat ord på de udfordringer som vi skal arbejde videre med på området.
Der er således et rigtig godt afsæt for dansk forskning, uddannelsesinstitutioner og danske producenter af velfærdsteknologier, der med viden om kinesiske madtraditioner og -budget kunne være med til at udvikle og tilbyde services til den voksende kinesiske plejesektor.

Velfærdsteknologien og spisningen

Et af de områder hvor Danmark står stærkt er inden for velfærdsteknologiske løsninger til ældre. Ikke alene udvikling af teknologier, men også viden om implementering af teknologierne i velfærdsydelser er et område i stærk vækst.

Smart teknologi hvor sensorer og digitale løsninger integrereres har et stort potentiale som kan være med til sikre ældre en bedre ernæring. Samtidig kan teknologier som leverer biomekanisk support og fuldautomatiserede spiserobotter bidrage til højere grad af autonomi og gode måltidsoplevelser. Det har kineserne fået øje på. Eksempelvis inden for smart ernæringsmonitorering.

På Aalborg Universitet har forskere udviklet et såkaldt Dietary Intake Monitoring System (DIMS), der kan bestemme, hvor meget mad den enkelte har spist. En del af de teknologier, der fokuserer på at forbedre fødevarekvaliteten og undgå madspild, er oplagte områder for samarbejde mellem nordiske og kinesiske eksperter inden for kunstig intelligens og billedgenkendelse. Kunstig intelligens giver nemlig helt nye muligheder, og med smart billedgenkendelse kan man groft sagt træne en computer til at vurdere, hvor meget den enkelte spiser. Dermed kan man spare en af de helt store tidsrøvere i forbindelse med måltidet, og samtidig får køkkenchefen et direkte indblik i, hvor meget de enkelte afdelinger smider ud og dermed et helt nyt værktøj til reducere madspild.

Velfærdsteknologi er ikke mindst interessant på grund af den demografiske udvikling hvor befolkningens stigende aldring og faldende arbejdsstyrke giver kapacitetsudfordringer på velfærdsområderne. Kina´s massive industrielle og økonomiske vækst og deraf voksende behov for opbyggelse af velfærdssystemer, giver anledning til at bringe Danmarks erfaringer med udviklingen af velfærdsstaten i spil.

I arbejdet med implementering af velfærdsteknologier, har vi gennem de seneste 20 år identificeret en række kulturelle og folkesundhedsmæssige udfordringer, som indeholder viden der kan være afgørende for succesraten når teknologierne bringes ind i det enkelte menneskes hverdagsliv. Et godt eksempel herpå er balancen mellem overkompensation og underkompensation i velfærdsydelserne. Mens overkompensation kan være en bombe under folkesundheden og den velfærdskulturelle selvforståelse, kan underkompensation og motivationsarbejde være nøglen til øget folkesundhed og opbyggelse af en velafbalanceret velfærdskultur der styrker borgernes selvdetermination og forståelse for de muligheder der ligger i at bringe teknologier i anvendelse uden at miste integritet og autonomi.

I forhold til ernæring og sikring af at ældre borgere får den rette ernæring, er lysten til at spise i sagens natur afgørende for ernæringstilstanden. Så hvis vi forstår, at implementere de ernæringsrettede teknologier, på en sådan måde, at de styrker den ældres motivation til at spise, så har vi ikke alene løst en samfundsopgave, vi har også en stærk eksportvare. For at lykkes med dette må vi kombinere den forskning og udvikling der bl.a. foregår på Aalborg Universitet med kulturforståelse og forståelse af mennesket som et intentionelt væsen med mangfoldige interesser i en kompleks verden.

Dansk kinesisk samarbejde - hvordan?

Danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og universiteter er ikke overladt til sig selv, når og hvis de beslutter sig for at gå ind i et dansk-kinesisk samarbejde. Danmark er nemlig tilstede med et innovationscenter i Shanghai, og flere danske universiteter er forskningsmæssigt stærkt repræsenteret i det Nordiske Center på det førende Fudan University. Der er således en god infrastruktur til rådighed for både virksomheder og forskningsinstitutioner, der vil styrke tilstedeværelsen i Kina. 

Fakta

  • Konferencen Eating, wellbeing & Nutrition in ageing Societies. Nordic & Chinese Perspectives blev afholdt på Nordic Centre ved Fudan University, Shanghai den 16. April 2018 med bidrag fra AAU, UCN og SOSU Nord, Fudan Universitet samt repræsentanter for dansk drevne plejecentre i Shanghai.
  • Materialet fra konferencen kan downloades fra https://bit.ly/2KOXucn
  • Konferencen var organiseret af Aalborg Universitet og University of Eastern Finland med støtte fra det Nordiske center ved Fudan og Innovation Centre Denmark.
  • Bent Egberg Mikkelsen er professor fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og koordinator på AAU Digital Foodscape Lab og idemand bag DIMS teknologien der anvendes til ernæringsmonitorering.
  • Bent Fuglsbjerg er leder af Future Lab, på SOSU Nord i Aalborg der arbejder med at ruste social- og sundhedsmedarbejdere og pædagogiske assistenter til at kunne håndtere nye velfærdsteknologier.
  • I starten af september besøger en kinesisk delegation fra Shanghai Kapok Senior Care Service Co de nordjyske partnere bag initiativet samt en række innovative plejecenterløsninger i det nordjyske. Formålet er at diskutere mulige dansk kinesiske samarbejdsprojekter.
  

Ny uddannelse sikrer hurtigere og bedre behandling af akutte borgere i Aalborg Kommunes hjemmepleje

Hurtigere og bedre behandling, færre unødvendige indlæggelser og bedre disponering af det præhospitale beredskabets assistance til akutte borgere. Det er udbyttet af Aalborg Kommunes efteruddannelse af alle social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen.

I Nordjylland er Aalborg Kommune, Region Nordjylland og SOSU Nord gået sammen om en helt ny efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter. På uddannelsen lærer social- og sundhedsassistenterne at vurdere akutte borgere efter samme metode, som regionens præhospitale personale og kommunens sygeplejersker bruger. Det betyder, at alle sundhedspersoner omkring borgeren nu bruger de samme redskaber og taler det samme sprog. Og det sikrer hurtigere og bedre behandling af akutte borgere i hjemmeplejen.

Hvert minut tæller
I akutte situationer tæller hvert minut, og social- og sundhedsassistenten fra den kommunale hjemmepleje er ofte den første, der kommer ud til en borger i eget hjem, som har fået det dårligt. Til forskel fra tidligere kan Aalborg Kommunes social- og sundhedsassistenter nu foretage en sundhedsfaglig vurdering af borgeren, allerede inden en sygeplejerske, paramediciner eller læge tilser vedkommende. Vurderingen foretages efter samme metode, som det øvrige sundhedspersonale bruger; nemlig ABCDE-princippet.

Social- og sundhedsassistent Pernille Grant Rueskov fra Aalborg Kommunes hjemmepleje er glad for sin nye faglighed. Hun føler sig bedre klædt på til mødet med den akutte borger:

- Når jeg står med en akut borger i dag, så ved jeg præcis, hvad jeg skal gøre for at vurdere hans eller hendes tilstand. Tidligere kunne jeg komme ud til en borger, som måske klagede over mavesmerter og som virkede forpint. Og det ville så være min overlevering til sygeplejersken. I dag kan jeg videregive sundhedsfaglige observationer om borgerens tilstand, som hun eller den praktiserende læge kan handle ud fra, fortæller Pernille Grant Rueskov.

Fælles sprog sikrer hurtigere og bedre behandling
I Region Nordjyllands præhospitale beredskab er der også stor tilfredshed med social- og sundhedsassistenternes nye faglighed, som giver alle sundhedspersoner om borgeren et fælles sprog:

- Når alle sundhedspersoner vurderer patienten efter samme principper og dermed taler det samme sprog, kan vi samlet set bedre sikre, at vi yder den rette hjælp. Hjemmeplejens tidlige observationer giver os et bedre grundlag for at vurdere, hvor akut patientens tilstand er, og dermed hvilken assistance vi skal sende. Samtidig giver de os et mere nuanceret billede af patientens tilstand. Vi kan for eksempel på et tidligere tidspunkt vurdere, om borgeren er i bedring eller forværring, og det kan sikre borgeren en hurtigere og dermed bedre behandling, forklarer præhospital leder Poul A. Hansen fra Region Nordjylland.

Tæt samarbejde om det nære sundhedsvæsen
Aalborg Kommunes akutuddannelse er udviklet sammen med Det Præhospitale Beredskab i Region Nordjylland og SOSU Nord, som har undervist social- og sundhedsassistenterne i virkelighedstro omgivelser. Og netop det tætte samarbejde beskrives af alle partnerne som hemmeligheden bag uddannelsens succes. 

- Vi er meget stolte af vores akutuddannelse. Og ikke mindst af vores tætte samarbejde med regionens præhospitale beredskab og SOSU Nord i udviklingen af undervisningen. Uddannelsen sikrer en bedre udnyttelse af resurser både her hos os i kommunen men også i regionen og hos de praktiserende læger, den giver vores social- og sundhedsassistenter et fagligt løft og den er til gavn for vores ældre. Så der er ingen tvivl om, at vores fælles akutuddannelse af kommunens social- og sundhedsassistenter højner kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, siger rådmand Jørgen Hein fra Ældre- og Handicapforvaltningen.

Direktør Lene Kvist, SOSU Nord: Om SOSU Nords erfaring og viden fra uddannelse af både social- og sundhedsassistenter til kommunerne og ambulancebehandlere til det præhospitale område. Hvordan en tværfaglig tilgang til uddannelse kan løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Kontakt: Tlf. 3164 7114, e-mail: lekp@SOSUnord.dk 

Pressemeddelelse, Aalborg Kommune, 27. august 2018


  

  

      

Uddannelse skal sikre bedre ældrepleje

14. april 2021

Pressemeddelelse

Nordjylland har knækket koden og gjort erhvervsuddannelser populære

Nordjylland er igen i år det sted i landet, hvor flest unge vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Og regionen når for 3. år i træk, som landets eneste, den nationale målsætning om, at mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsrettet uddannelse.

 

Opskriften på succes er høje ambitioner på tværs af Regionsrådet, kommunalbestyrelser, virksomheder og sammenslutningen af Nordjyske Erhvervsskoler. Bl.a. med fælles investeringer i flere praktikpladser og nye initiativer på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som er med til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.

I alt har 1.540 nordjyske unge i 2021 søgt ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, hvilket svarer til, at 25,1 pct. af afgangselever fra 9. og 10. klasse vælger en erhvervsrettet uddannelse.

Og selvom det er et lille fald fra 25,2 pct. i 2020, så har Nordjylland for alvor bidt sig fast på landets højeste niveau. De seneste 3 år siden 2019 har regionen således ligget over den nationale politiske målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Nordjylland sætter sig højere mål

På landsplan er der bred enighed i Folketinget om, at næste mål er at øge andelen, der vælger en erhvervsuddannelse, yderligere til 30 pct. i 2025. Men det er ikke ambitiøst nok i forhold til behovet for faglært arbejdskraft, mener Regionsrådet i Region Nordjylland. Derfor har de nordjyske politikere sat sig et højere mål på 33 pct. af en ungdomsårgang, så der er fortsat et arbejde, der skal gøres.

Men man hilser de stabile tal velkommen og hæfter sig ved, at der er et solidt grundlag for videre udvikling af attraktive erhvervsskoler i alle dele af Nordjylland, hvor en decentral uddannelsesstruktur er med til at sikre gode muligheder for regionens unge.

- Jeg er utroligt glad for, at så mange unge vælger en erhvervsuddannelse i Nordjylland. Vi har både i dag og i fremtiden brug for mange dygtige faglærte unge mennesker i de nordjyske virksomheder. Med en erhvervsuddannelse er man godt rustet til at indgå i den teknologiske udvikling og bl.a. til at finde løsninger i forhold til mere grøn omstilling. Ligesom man også med en erhvervsuddannelse senere kan vælge at læse videre, siger Ole Stavad, medlem af Regionsrådet og formand for Udvalg for Regional Udvikling.

Stor søgning til teknologi, byggeri og transport

Ligesom på landsplan er der inden for Nordjyllands grænser kommunale forskelle. Højdespringeren er Morsø kommune, hvor hele 35,4 pct. af de unge fra 9. eller 10. klasse har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse. Også Rebild kommune ligger ekstraordinært højt med en andel på 32,8 pct., og begge kommuner har oplevet en stigning på omkring 3 pct. det seneste år.

I den anden ende af skalaen er Aalborg fortsat den kommune hvor færrest af de unge vælger en erhvervsuddannelse, hvilket er et mønster, som også ses i de store byer på landsplan. I Aalborg kommune har 20,8 pct. af de unge i 2021 valgt en erhvervsuddannelse, hvilket stadig er en pæn stigning fra 19,3 pct. sidste år.

En af de nordjyske uddannelsesinstitutioner, der har fået mange ansøgninger, er Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskole (HEG), som efter en nylig fusion nu har afdelinger i både Aars og Hobro.

- Vi ser ud til som minimum at fordoble antallet af elever, der starter på en erhvervsuddannelse på vores skole i Hobro, hvor vi bl.a. får elever nok til at oprette en ny uddannelse til Tømrer fra januar 2022. Samtidigt er der rigtig stor søgning fra hele landet til teknologi, byggeri og transport på vores skole i Aars. Her er det ikke mindst vores uddannelser til Entreprenør- og Landbrugsmaskinmekaniker, som trækker elever til fra både nær og fjern, bl.a. fordi vi tilbyder højteknologiske undervisningsfaciliteter og attraktive skolehjemsfaciliteter, fortæller Ulf Givskov Bender, direktør for HEG.

Udvikling er positiv for fremtidens arbejdskraft

Beregninger viser, at Nordjylland i fremtiden vil mangle arbejdskraft med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer fra de såkaldte STEM-uddannelser, hvilket står for Science, Technology, Engineering og Mathematics.

I det lys er den store søgning til særligt uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport en positiv indikator for udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Og generelt har Nordjylland et godt afsæt til at fortsætte de seneste års flotte udvikling og også nå fremtidens mål for erhvervsuddannelse og faglært arbejdskraft.

- Vi skal fortsætte arbejdet med at synliggøre de mange muligheder, der er med en erhvervsuddannelse. Og vi skal vise de spændende uddannelsesmiljøer, der er på skolerne og i samarbejdet med de mange nordjyske virksomheder, hvor eleverne gennemfører deres praktik. Virksomhederne har brug for, at over 30 pct. af de unge vælger en erhvervsuddannelse, og heldigvis bliver flere og flere afgangselever og deres forældre bevidste om de muligheder, som erhvervsskolerne tilbyder, siger Lene Kvist, formand for Nordjyske Erhvervsskoler og direktør for SOSU Nord.

Omkring hver tredje elev på de nordjyske erhvervsskoler vælger at tage en EUX. Det er en erhvervsuddannelse kombineret med en gymnasial eksamen, hvor man både bliver faglært og student samtidig. Som færdiguddannet EUX-student kan man enten få job inden for sit fag eller tage en videregående uddannelse.

- Der er ingen tvivl om, at EUX er ved at manifestere sig som et rigtig godt uddannelsesvalg for de unge, der søger en praksisfaglig uddannelse, men samtidig ønsker en studentereksamen, slutter Lene Kvist.

Yderligere informationer:

Udvikling i søgning til erhvervsuddannelser

 

Oversigten viser udviklingen i 9. og 10. klasses afgangselevers søgning til erhvervsuddannelser i Danmark fordelt på regioner.

 

Den nationale målsætning er søgning på minimum 25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025, mens Region Nordjyllands egen målsætning er 33 pct. i 2025.

 

Søgning (pct.) 2018, 2019, 2020, 2021:

Hele landet:     19,4      20,1      19,8      19,9

Region Nordjylland:     24,2     25,7      25,2      25,1

Region Syddanmark:      22,0      21,9      23,0      23,5

Region Sjælland:     21,3      22,3      22,4      22,4

Region Midtjylland:      21,0      21,8      20,6      20,8

Region Hovedstaden:     13,7      14,2     13,7     13,6

 

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

 

Kontaktpersoner

Ole Stavad (S), formand for Udvalg for Regional Udvikling, Region Nordjylland,
tlf. 23 45 14 23

Ulf Givskov Bender, direktør for Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskole (HEG),
tlf. 61 55 40 30

Lene Kvist, formand for Nordjyske Erhvervsskoler og direktør for SOSU Nord
tlf. 31 64 71 14

Charlotte Bisbjerg, chef for Uddannelse og Kompetence, Region Nordjylland,
tlf. 61 24 61 63

 

Udsendt af: Klaus Munkhøj Nielsen, specialkonsulent
tlf. 97 64 84 20, mail: k.munkhoej@rn.dk

Regional Udvikling

Niels Bohrs Vej 30 - 9220 Aalborg Ø

Tlf. 9764 8000

region@rn.dk- www.rn.dk