Kvalitet i erhvervsuddannelser via et tværfagligt fokus

I dette projekt arbejder SOSU Nord sammen med SOSU Skive - Thisted - Viborg (STV) om at udvikle en erhvervspædagogisk metode til simulationstræning på social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk assistent uddannelsen  samt på grundforløb 1 og grundforløb 2.

Om projektet

Med formålet om at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse, både ved at øge optaget og ved at begrænse frafald, vil projektet styrke kvaliteten af undervisning gennem simulationstræning. Simulationstræning skal understøtte elevernes læringsudbytte og bidrage til at skabe en endnu tydeligere kobling mellem teori og praksis.

Vi udvikler en erhvervspædagogisk simulationsmodel og underviserne kompetenceløftes til at kunne arbejde med simulationstræning som instruktører eller med et indgående kendskab til metoderne. Under kompetenceløftet som instruktør skal underviserne arbejde praksisnært med simulationsscenarier, der skal afprøves på skolernes elever.

I projektet inddrages arbejdsgiverne ligeledes i ideudvikling af simulationsscenarierne.

UCN Act2learn er udbyder af kompetenceløftet og SOSU Nord er lead partner i projektet.

Aktiviteter og mål

Projektperiode:  juni 2018 - juni 2021

Kompetenceløft af 140 undervisere

Udvikling af 33 simulationsscenarier

2490 elever afprøver scenarierne

Udvikling af 3 simulationslokaler

Støtte fra EU's Socialfond: 3.742.462 kr.

 

Kvalitet i erhvervsuddannelser via et tværfagligt fokus