Danmarksmesterskaberne i SOSU Skills

Mike og Cecilie fra SOSU Nord er Danmarks bedste Social- og sundhedsassistentelever 2020!

Mike og Cecilie har vundet dette års DM i SOSU Skills, der blev afviklet i Bella Centret i København den 16.-18. januar 2020! 

De nykårede danmarksmestre repræsenterede SOSU Nord og Region Nordjylland.  Begge deltagere er elever på SOSU Nord. Mike er ansat ved Region Nordjylland, og Cecilie er ansat ved Aalborg Kommune.

DM 2020

 

 

 


Om DM i SOSU Skills

DM i SOSU Skills afvikles over tre dage, og deltagerne dyster i par fra hver deres region, om at blive Danmarks bedste social- og sundhedsassistentelever. 

De dyster på en række forskellige SOSU-faglige discipliner, i form af opgaver, der løses på en scene indenfor et afgrænset tidsrum. Opgaverne kan fx foregå på et plejehjem, en hospitalsstue, et privat hjem etc., og professionelle skuespillere agerer borgere og patienter. Deltagerne dyster i virkelighedstro opgaver, og selvom de delvist kender opgaverne på forhånd, så ved de ikke, hvordan 'borgerne' og deres 'pårørende' reagerer undervejs. Imens de er på scenen, følges de af en masse tilskuere, og der er dommere på scenen, som nøje vurderer deres indsats på en lang række parametre. 

Om DM i Skills

SOSU Skills er en del af Skills-konceptet, hvor de dygtigste unge på erhvervsuddannelserne kæmper om at blive danmarksmestre indenfor deres fag. Første gang var i 2011, og DM i Skills afholdes en gang om året.

 Elever fra SOSU Nord dyster hvert år med elever fra Randers Social- og Sundhedsskole og fra Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg om at repræsentere Region Nordjylland til danmarksmesterskabet i SOSU Skills.