EUX SOSU-assistent

eux200x600

EUX-Velfærd er en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag - for dig, der vil arbejde med mennesker og sundhed

Ansøgningsfrist til Grundforløb 1 er den 21. maj 2017

 EUX SOSU-assistent bliver du klædt på til at arbejde med elementære og grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver, aktivering af ældre samt praktisk og personlig hjælp til dagligdagen.

Du lærer at arbejde med pleje-, omsorgs- og aktiveringsopgaver på sygehuse, i psykiatrien, på institutioner for fysisk og psykisk handicappede og i kommunale hjemmeplejeordninger.

EUX SOSU-assistent har du desuden en række mere boglige fag, som sikrer dig uddannelsen på gymnasieniveau, så du kan søge videre via kvote 1 bagefter. Det er for eksempel: Dansk A, Samfundsfag B, Kommunikation/IT C, Biologi C, Psykologi C og Kemi B.

Se mere om EUX-fagene her

Det kan du blive med SOSU EUX

Med en SOSU EUX får du den praktiske erfaring, du skal bruge for at få et job som SOSU-assistent på fx et sygehus, en institution eller et helt tredje sted.

Du får også den boglige viden til at videreuddanne dig. En EUX-Velfærd giver dig, ligesom andre gymnasiale uddannelser, mulighed for at søge videre til en professions- eller universitetsuddannelse på kvote 1. Du kan fx søge ind på:

  • Sygeplejerske
  • Jordemoder
  • Farmakonom
  • Ernæring og sundhed
  • Fysioterapeut
  • Bioanalytiker
  • Ergoterapeut
  • Katastrofe- og risikomanager

Sådan er SOSU EUX bygget op

  1. Grundforløb 1 (20 uger)
    Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse - eller senest senest har afsluttet for et år siden.
    Grundforløb 1 starter i Aalborg i august 2017 - ansøgningsfrist 21. maj 2017.
     
  2. Grundforløb 2 (20 uger)
    Grundforløb 2 er for dig, der har tager Grundforløb 1 ELLER for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end et år siden.
    Forløbet er rettet mod EUX SOSU-assistent.
    Grundforløb 2 starter i Aalborg til januar 2018. 
     
  3. Hovedforløb SOSU EUX (3 år og 7 måneder)
    Efter Grundforløb 2 kan du søge ind på hovedforløbet til EUX SOSU-assistent. Her bliver du uddannet SOSU-assistent OG du får nok bolige fag til at søge videre via kvote 1. 

Adgangskrav

For at starte på Grundforløb 1 og 2 skal du have mindst 02 i dansk og matematik.

For at starte på et hovedforløb skal du have en uddannelsesaftale med et praktiksted. Du skal altså selv søge elevplads som EUX SOSU-assistent-elev fx ved kommuner, regionen eller private udbydere. Når du har en uddannelsesaftale kan du starte på hovedforløbet til EUX SOSU-assistent.

Er du ambitiøs og målrettet, og vil du gerne åbne flere døre til din fremtidige karriere, så ta' EUX-Velfærd på SOSU Nord. 

 

" Jeg valgte EUX'en fordi jeg gerne ville have den ekstra udfordring" 

(Julie, 18 år - EUX elev på SOSU Nord)

 

søg ind knap

 

Eller kom til et vejledningsmøde, hvor du får yderligere info, kan snakke med en vejleder og få svar på dine spørgsmål - læs mere og tilmeld dig her.

Du skal være opmærksom på, at du kun kan begynde på et Grundforløb 1 én gang - uanset om det er hos os eller en anden erhvervsskole.