Grundforløb 2

Grundforløb 2 til SOSU-hjælper, SOSU-assistent, pædagogisk assistent og EUX SOSU-assistent

Grundforløb 2 varer 6 måneder, og du kan tage forløbet enten i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Aars og Hobro - se skema herunder. Forløbet afsluttes med både praktiske og boglige prøver inden for faget.

 

--

  GF 2    Sted  Ansøgningsfrist  Optagelsesprøve Studiestart
SOSU-hjælper

Se nedenfor

 20. Juni 2021  28. og 29. juni  12. august 2021
SOSU-assistent  

Se nedenfor

20. juni 2021 28. og 29. juni  12. august 2021
Pædagogisk
assistent
Aalborg Dato følger Dato følger Januar 2022
EUX SOSU-assistent Aalborg Dato følger Dato følger Januar 2022

 

Hvorfor vælge uddannelsen til SOSU-assistent?

Læs Studentums artikel med vores elev Sabrina, som fortæller om hendes valg. Du kan også læse mere om forskellen mellem uddannelsen til SOSU-assistent og SOSU-hjælper.

 

Du kan starte på Grundforløb 2 SOSU til august, her:

  • SOSU Nord, På Sporet 8A, 9000 Aalborg
  • SOSU Nord, Hedevold 11, 9800 Hjørring 
  • Frederikshavn Handelsskole, Kirkegade 9, 9900 Frederikshavn
  • Himmerlands Erhvervs og Gymnasieuddannelser, HEG, Østre Boulevard 10, 9600 Aars
  • Himmerlands Erhvervs og Gymnasieuddannelser, HEG - Kirketoften 7, 9500 Hobro
  • Jammerbugt Kommune

Adgangskrav

Du kan tage Grundforløb 2, hvis:

  • du har gennemført Grundforløb 1 (ikke et krav) 
  • du har 02 i dansk og matematik fra 9. eller 10. klasse

Hvis du er i tvivl, om du kan komme ind på Grundforløb 2, så kontakt vores studievejledere eller kom til et af vores vejledningsmøder.

Mangler du et 02 i dansk og matematik?

Har du ikke 02 i dansk og matematik, eller kan du ikke dokumentere det, så kan vi tilbyde dig en optagelsesprøve (se mere under fanen Optagelsesprøve længere nede på siden).

Uddannelsesaftale

Alle elever, som allerede har en uddannelsesaftale begynder på Grundforløb 2.

Du kan starte på et Grundforløb 2 i alt tre gange.

Sådan søger du ind

Du skal søge via www.optagelse.dk - du skal vælge "ungdomsuddannelse" og herefter logge ind med Nem-Id. 

Er du ikke fyldt 18, så skal dine forældre underskrive med deres Nem-Id.

Husk at vedhæfte relevante dokumenter som eksamensbeviser og evt. udtalelser fra dine jobs. Dine dokumenter skal være pdf-filer, før du kan vedhæfte dem til din ansøgning. 

Se en video-guide til, hvordan du uploader dokumenter via optagelse.dk.

Søg ind her - uddannelse.dk

Har du problemer med at udfylde ansøgningen og uploade dine dokumenter, så kontakt E-vejledning til optagelse.dk: 

E-vejledning - 70 22 22 07
Mandag - torsdag kl. 9 - 21
Fredag kl. 9 - 16
Lørdag kl. 12 - 16
Søndag kl. 12 - 21

Support - 70 21 21 51
Mandag - torsdag kl. 8 - 16
Fredag kl. 8 -15

Optagelsesprøve

Har du ikke 02 i dansk og matematik?

Har du ikke 02 i dansk og matematik, eller kan du ikke dokumentere karakterne, skal du til optagelsesprøve. Når du ansøger via optagelse.dk bliver du automatisk indkaldt til optagelsesprøve.

Se her hvornår vi har optagelsesprøve


 
Er dit eksamensbevis blevet væk?

Kan du ikke finde dit eksamensbevis, kan du tage kontakt til den skole hvor du tog dine afsluttende prøver og få et erstatningsbevis. Du kan også læse mere om dine muligheder for at få erstatningsbeviser på denne side: www.sa.dk/brug-arkivet/oplysninger/bestil-eksamensbevis

Økonomi

På Grundforløb 2, kan du søge SU - hvis du er fyldt 18 år og efter gældende regler. Du kan tidligst søge om SU en måned før uddannelsen begynder. Se mere om betingelser på www.su.dk

Har du specielle spørgsmål om SU, kan du kontakte os på 72 21 81 00
mandag, tirsdag, torsdag og fredag
kl. 9-12

Enlig forsøger?

Er du enlig forsørger på grundforløbet og efterfølgende ansat som elev på almindelig elevløn, er du sandsynligvis berettiget til supplerende børnetilskud. Læs mere her.

Transport  

Når du går på en ungdomsuddannelse, som et grundforløb kan du få rabat til din daglige transport. På hjemmesiden www.ungdomskort.dk kan du læse mere om hvordan du søger et ungdomskort (rabatkort til bus og tog) Der er en egenbetaling på ca. kr. 380,- pr. mdr.

For at kunne søge om et ungdomskort, skal du have NemID. NemID er et log-in på internettet, som du også kan  bruge til at søge SU, benytte til din netbank eller hente oplysninger hos det offentlige. NemID består af et nøglekort og en adgangskode og kan bruges fra de fleste computere med internetforbindelse.

NemID

Du bestiller NemID på www.nemid.nu, hvis du er dansk statsborger og har pas eller kørekort. Hvis du er udenlandsk statsborger og ikke har dansk pas eller kørekort skal du henvende dig ved borgerservice i din kommune.

HUSK at bestille NemID i god tid, inden du skal søge om uddannelseskort og SU.


Har du spørgsmål? Få svar til et vejledningsmøde

Hver måned er der vejledningsmøde på afdelingerne i Aalborg og Hjørring.

Her er der fælles vejledning om uddannelserne og generel info om optagelseskrav mm. Efter den fælles vejledning har du mulighed for at snakke med en konsulent og få en-til-en-vejledning.

Find datoer, tilmeld dig og få svar på de mest stillede spørgsmål her