Tilmeld dig forløbet
Digitale kompetencer til online undervisning
Uddannelsen er rettet mod AMU-målgruppen, herunder ufaglærte og faglærte inden for erhvervsuddannelsesområdet.
Personlig udvikling til arbejde og uddannelse
Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i industrien.
Faglig læsning
Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte, der har brug for at videreudvikle færdigheder i læsning af fagtekster i branchen og ved deltagelse i f.eks. AMU.
Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job
Uddannelsesmålet retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Generel hygiejne i socialt og pædagogisk arbejde
Uddannelsen henvender sig til medarbejdere, som deltager i leveringen af offentlige og private serviceydelser inden for såvel social- og sundhedssektoren som det pædagogiske område
Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet
Medarbejdere, der er ufaglærte eller har en erhvervsuddannelse, og som arbejder med sundhed, omsorg og pleje eller pædagogisk arbejde. F.eks. social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, dagplejere, klubmedarbejdere, plejere, portører, omsorgsmedhjælpere, værkstedsassistenter m.v.
Praktisk hjælp til ældre
Tidlig opsporing af sygdomstegn
Uddannelsen retter sig mod social- og sundhedshjælpere og kan være relevant for faglærte og ufaglærte, der arbejder inden for social- og sundhedsområdet i primærsektoren, f.eks. hjemmeplejen, ældre- og plejeboliger og aflastningspladser.
Dokumentation via digitale enheder i primærsektor
Social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter m.fl. der i deres daglige arbejde skal dokumentere via digitale enheder i primærsektoren.
Medvirken ved medicinadministration
Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager sundhedsfagligt og/eller pædagogisk arbejde med børn, unge, voksne og ældre. Medarbejderne kan fx være social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere eller familieplejere, der fx arbejder inden for det nære sundhedsvæsen, på dagtilbudsområdet, eller på specialområdet.
Konflikthåndtering i sosu-arbejdet
Deltagere med jobfunktioner inden for social- og sundhedsområdet, der er ufaglærte eller har en erhvervsuddannelse. F.eks. social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, plejere, portører, omsorgsmedhjælpere, værkstedsassistenter m.v.
Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job
Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Velfærdsteknologi i det daglige omsorgsarbejde I
Målgruppen for denne AMU-uddannelse er social- og sundhedshjælpere eller andre med lignende jobfunktioner, der anvender velfærdsteknologiske løsninger i pleje- og omsorgsopgaver i borgerens eget hjem.
Digitale kompetencer til online undervisning
Deltageren:- kan anvende udvalgte redskaber (PC, tablet, mobil) som arbejdsredskab ved online undervisning.- kan udføre simple handlinger på en læringsplatform - kan i online forum anvende udvalgte funktioner, f.eks. logge på, dele materialer og anvende chat.- kan skelne mellem synkron og asynkron undervisning og kender forudsætninger og egen rolle ved deltagelse i disse.- har viden om digitale redskaber til læsning og skrivning og kan anvende disse efter behov.
Personlig udvikling til arbejde og uddannelse
Efter gennemført kursus kan du:· Tilegne dig ny viden og er motiveret til yderligere udvikling og uddannelse, fagligt såvel som personligt med henblik på at matche omskiftelige behov på arbejdspladsen og arbejdsmarkedet som helhed. · Opstille klare ønsker og mål i forhold til egen kvalificering og uddannelse med henblik på at matche behovene inden for eget fagområde. · Håndtere udviklingssamtaler herunder etablere kontakt med og blive forstået af andre mennesker og tackle situationer, hvor deltageren møder modstand, herunder forstå de psykologiske mekanismer, der henholdsvis fremmer og hæmmer præcis kommunikation.
Faglig læsning
Deltageren styrker og videreudvikler sine færdigheder i læsning af fagtekster med henblik på udførelse af faglige opgaver i branchen eller ved deltagelse i erhvervsrettet voksenuddannrlse. Deltageren kan anvende forskellige læseteknikker og vælge den læseteknik, der er relevant i forhold til formålet med læsningen af forskellige fagtekster. Deltageren kender til opbygningen af forskellige slags fagtekster, herunder skemaer og tabeller, og kan søge og finde skriftlige informationer både i trykte materialer og på computer.
Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job
Deltageren kan foretage de rigtige disponeringer til at variere arbejdsstillinger i forhold til arbejdsgange og arbejdsfunktioner i eget job, inddrage relevant teknik i forhold til arbejdssituationen samt anvende relevante øvelser til at forebygge skader og opnå øget velvære. Deltagerens handlinger sker på baggrund af viden om konsekvenser af arbejdsbelastninger inden for eget jobområde.Deltageren kan forebygge forkerte arbejdsstillinger og nedslidning med baggrund i viden om psykiske og fysiske spændingers påvirkning af hinanden.Deltageren kan indhente information om ergonomi, herunder relevant lovgivning og vejledninger fra f.eks. Arbejdstilsynet og BAR.
Generel hygiejne i socialt og pædagogisk arbejde
Deltageren kan forebygge smittespredning på institutioner og i den enkelte borgers hjem i socialt og pædagogisk arbejde. På baggrund af viden om hygiejniske principper, smittemåder, smitteveje og afbrydelse af smitteveje, kan deltageren anvende generelle smitteforebyggende forholdsregler, herunder udføre korrekt håndhygiejne samt anvende de mest kendte desinfektionsmidler. Deltageren kan handle hensigtsmæssigt på baggrund af kendskab til de mest almindelige infektioner og smitsomme sygdomme, herunder multiresistente bakterier. Eksempelvis kan deltageren anvende værnemidler og isolationsregime, ligesom deltageren opnår en forståelse for, hvornår det er relevant at behandle med antibiotika.Deltageren kan forholde sig til de dilemmaer, de smitteforebyggende forholdsregler giver i hverdagen. Deltageren kan ligeledes videregive viden om de hygiejniske forholdsregler på arbejdspladsen til nyt personale og praktikanter, samt gøre opmærksom på, at god hygiejne er en naturlig del af arbejdet.
Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet
I det daglige arbejde kan deltageren påtage sig det professionelle ansvar for at etablere anerkendende relationer i arbejde med sundhed, omsorg og pleje eller i pædagogisk arbejde. I det arbejde kan deltageren tage udgangspunkt i de relevante værdier, der afspejles i formålsparagraffen for enten sundhedsloven, serviceloven eller dagtilbudsloven. På baggrund af forståelse for anerkendende grundprincipper kan deltageren i sin daglige praksis anvende grundlæggende anerkendende kommunikationsredskaber. Deltageren kan endvidere bidrage til og tage ansvar for respektfuld, værdig og udviklende dialog med brugere/børn/patienter, pårørende og kollegaer.
Praktisk hjælp til ældre
Efter endt uddannelse kan deltagerne: - overholde etiske krav vedr. etablering af kontakt til og samtale med udvalgte borgere samt kende betydningen af egen personlig fremtoning. - udføre arbejdet med bevidsthed om eget kompetenceområde, herunder reglerne for tavhedspligt, og indgå i et samarbejde med de faggrupper, som er tilknyttet social- og sundhedsområdet. - i samarbejde med det faglige personale varetage praktiske behovsbestemte opgaver som lettere rengøring, samt finde fejl og rette på mekaniske dele ved diverse hjælpemidler til ældre. - medvirke ved praktiske førstehjælpshandlinger, tilpasset de særlige risiko-områder der gælder for ældre borgere samt kende de almindelige tegn ved aldringsprocessen. - forstå betydningen af og opleve motivation for at tilegne sig øget viden om social- og sundhedsområdet.
Tidlig opsporing af sygdomstegn
Deltageren kan anvende sin grundlæggende anatomiske og fysiologiske viden til tidlig opsporing af sygdomstegn ved at identificere samt dokumentere en ændret sundhedstilstand hos borgeren. I det arbejde har deltageren kendskab til betydningen af borgerens funktionsevne og ernæringstilstand. Deltageren kan endvidere observere, begrunde observationer og handle hensigtsmæssigt i forhold til dem. Deltageren kan gennem videregivelse af informationer til f.eks. læge eller sygeplejerske indgå i det tværfaglige samarbejde og medvirke til en målrettet tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats både ved akut sygdomsudbrud og ved forværring af kroniske sygdomme hos f.eks. den ældre medicinske patient.
Dokumentation via digitale enheder i primærsektor
Deltageren:- kan i det daglige arbejde anvende digitale enheder så som smartphone, tablet o.l. til løsning af relevante opgaver i dokumentationssystemet.- har kendskab til relevant lovgivning, lokale retningslinjer samt eget ansvar og kan i overensstemmelse hermed dokumentere i dokumentationssystemet via digitale enheder f.eks. oprette og føre borgerens journal samt trække relevant data vedr. borgeren.- kan anvende digitale dokumentationssystemer til at sikre mono- og tværprofessionel kommunikation og samarbejde om borgeren.
Medvirken ved medicinadministration
Deltageren kan medvirke ved medicinadministration, herunder kan deltageren: - udlevere medicin og hjælpe borgeren med at indtage denne korrekt. - observere og reagere på forandringer i borgerens adfærd i forhold til den medicinske behandling og på baggrund af viden om medicinens virkning, bivirkning og interaktioner.- samarbejde med borgeren om at indtage medicinen korrekt ud fra borgerens forudsætninger, behov og ønsker. - handle ud fra bevidsthed om eget ansvars- og kompetenceområde og kan arbejde ud fra arbejdspladsens instrukser, herunder delegeringsansvar i henhold til gældende lovgivning.- dokumentere og videregive relevante observationer ved forandringer i borgerens tilstand og ved afvigelser ved medicingivning. Deltageren har kendskab til utilsigtede hændelser.- samarbejde med borgeren om videregivelse af relevante informationer til pårørende, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere ud fra gældende lovgivning.
Konflikthåndtering i sosu-arbejdet
I det daglige arbejde kan deltageren genkende og reagere ved tegn på konflikt ud fra viden om konflikters opståen, udvikling og afslutning. Endvidere kan deltageren medvirke til at forebygge konflikter med afsæt i viden om konflikttyper, egen rolle og forhold, der ansporer til konflikter. Ved hjælp af kendskab til grundlæggende konflikthåndteringsmetoder kan deltageren bidrage til, at konflikter håndteres og afsluttes professionelt på en konstruktiv og udviklende måde for borgere, patienter, pårørende og kolleger. Deltageren kan endvidere basere sit konflikthåndterende arbejde på servicelovens afsnit om brugerinddragelse eller sundhedslovens værdi om at sikre respekten for det enkelte menneske.
Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job
Deltageren kan medvirke til udvikling af et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø inden for eget jobområde på baggrund af viden om risikofaktorer.Deltageren kan bidrage med forslag til at fremme et godt arbejdsmiljø fx i forbindelse med APV, årlig arbejdsmiljødrøftelse, arbejdsmiljørundering mv.Deltageren kan indhente og anvende informationer, fx interne politikker og retningslinjer på arbejdspladsen, relevant lovgivning, vejledninger og materiale fra fx Arbejdstilsynet og Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA).
Velfærdsteknologi i det daglige omsorgsarbejde I
Deltageren kan støtte borgeren med ikke-komplekse behov i anvendelse af velfærdsteknologi. Deltageren har kendskab til velfærdsteknologi, herunder formålet og hensigten, og har viden om tilgængeligheden på deres arbejdsplads. Desuden kan deltageren: udvælge relevant velfærdsteknologi, der kan støtte borgerens livskvalitet og selvstændighed, på baggrund af observation, viden om og vurdering af borgerens behov.gå i dialog med borgeren om relevant velfærdsteknologi.bidrage til introduktionen af velfærdteknologi hos borgeren samt inddrage relevante mono- og tværfaglige samarbejdspartnere efter behov.fremsøge og agere ud fra lokale retningslinjer og vejledninger omkring brugen af velfærdsteknologi hos borgeren.identificere og forholde sig reflekterende til de etiske dilemmaer, der kan opstå ved brugen af velfærdsteknologi hos borgeren.
Kontakt
Kontakt KURSUS Nord:
KURSUS Nord
På Sporet 8A
9000 Aalborg
Tlf.: 60 39 45 46
Mail: mail@kursusnord.dk