Elevinformation

Der er pt. ingen offentliggjorte eksamensfag

Der er pt. ingen offentliggjorte eksamensfag

Der er pt. ingen offentliggjorte eksamensfag

Der er pt. ingen offentliggjorte eksamensfag

Der er pt. ingen offentliggjorte eksamensfag

• Grundforløb 1 EUD
• Grundforløb 1 EUX
  
  
• Grundforløb 2 EUD og EUV Social- og Sundhedshjælper
• Grundforløb 2 EUD og EUV Social- og Sundhedsassistent
• Grundforløb 2 EUX Social- og Sundhedsassistent
• Grundforløb Pædagogisk assistent
  
  
• EUX
• Pædagogisk assistent
• Social- og Sundhedsassistent
• Social- og Sundhedshjælper
  
  
• Bestemmelser vedr. forlængelse ved prøver

• Prøvebestemmelser SOSU Nord
• Prøvebestemmelser EUX Nord

Vi gør vores bedste for at din uddannelse forløber, som den skal. Oplever du noget, som du synes, skulle være anderledes, har du mulighed for at klage - fx over prøver og eksamener, forhold i oplæringen eller skolens afgørelse vedr. forskellige sager.

Sådan klager du

Hvis du ønsker at klage, skal du udfylde denne klageblanket og sende din klage til os via formularen herunder.

Tidsfrister

Klager du over prøver og eksaminer skal klagen være modtaget af SOSU Nord senest 2 uger efter bedømmelsen. 

Klager du over skolens afgørelse skal klagen være modtaget af SOSU Nord senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt dig. 

Klager over prøver og eksaminer skal være modtaget af SOSU Nord senest 2 uger efter bedømmelsen af eksamen.

Du kan klage over følgende forhold:

• Eksaminationsgrundlag
• Prøveforløb
• Bedømmelse

Klagen forelægges eksaminator og censor, der har 2 uger til at udarbejde en redegørelse. Derefter har du, som klager, en uge til at kommentere på udtalelserne. Derefter træffer SOSU Nord en afgørelse på baggrund af udtalelserne og kommentarerne.

Hvis en klage vedrører retlige spørgsmål i forbindelse med en prøve/eksamen, kan du klage over skolens afgørelse til Undervisningsministeriet. Du skal, senest 2 uger efter at afgørelsen er meddelt, indgive din klage til skolen. Skolen afgiver en udtalelse, som du kan kommentere på inden for en uge.

Når en klage er retlig, kan det fx handle om forholdene omkring eksamen. Eksempelvis at eksamen bliver forstyrret, eller du oplever at blive eksamineret i et andet fag end det planlagte.

Skolen sender klagen, skolens udtalelse og dine eventuelle kommentarer til Tilsyns- og kvalitetsstyrelsen. Ministeriet kan ikke behandle en klage over bedømmelsen af en prøve, da dette ikke er et retligt spørgsmål.

Du kan ikke klage over standpunktskarakterer.

Hvis du ønsker at klage over dit oplæringsforløb eller andet i forbindelse med oplæringen, skal du sende klagen til ledelsen på oplæringsstedet.

Du kan i sidste instans klage til kommunalbestyrelsen eller Region Nordjylland afhængig af, om du er kommunalt eller regionalt ansat.

Endelig kan du henvende dig til det faglige udvalg for uddannelsen, SEVU, som er den instans, der godkender oplæringssteder. SEVU vil inddrage det lokale uddannelsesudvalg i afgørelsen.

Hvis du, som elev ønsker at klage over:

• skolens afgørelse vedr. optagelse på skolen
• afgørelse om anerkendelser af kompetencer bortset fra praktiske kompetencer
• udelukkelse fra fortsat undervisning på skolen
• midlertidig hjemsendelse
• ny skoleperiode
• overflytning til en anden skole

skal du indgive en skriftlig klage til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt dig.

Hvis skolen fastholder afgørelsen, videresendes din klage til Tilsyns- og kvalitetsstyrelsen, ledsaget af skolens bemærkninger. Skolen underretter dig forinden om dens stillingtagen til klagen, og giver dig en frist på en uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til sagen.

Herefter sender skolen klagen til Tilsyns- og kvalitetsstyrelsen vedlagt sagens akter.

Du kan normalvis fortsætte din skolegange under klagens behandling.

Gældende bekendtgørelser

• Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Hovedbekendtgørelse) 
• Bekendtgørelse for prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

Se de samlede love og bekendtgørelser for SOSU-uddannelserne.

Oplæring i udlandet er for dig, der har lyst til at:

• udvikle dig fagligt og personligt
• stå på egne ben og opleve et andet land og dets kultur
• få spændende faglige udfordringer
• udvikle dine sproglige kompetencer

Du kan rejse alene eller sammen med en anden elev.

Du rejser til udlandet i oplæring som en del af din sidste oplæringsperiode. Din uddannelse bliver derfor ikke forlænget.

For elever på uddannelserne til Social- og sundhedsassistent/hjælper varer oplæring i udlandet i 2 måneder.

For elever på uddannelsen til Pædagogisk assistent varer oplæring i udlandet 2 eller 3 måneder.

SOSU Nord har samarbejde med partnere i disse lande:

• Belgien
• Finland
• Holland
• Island
• New Zealand
• Norge
• Portugal
• Rumænien
• Sverige
• Tyskland
• Slovenien
• Spanien
• Ungarn

Vi arbejder løbende på at finde nye partnere, der kan tilbyde oplæring i udlandet.

Du får elevløn under hele opholdet, og du får dækket dine rejseudgifter og oftest rejseforsikring.

Du skal regne med selv at betale bolig og mad. 

For at komme i oplæring i udlandet skal du godkendes af din arbejdsgiver.

Der lægges vægt på, at du:

• er en aktiv elev, der arbejder engageret med målene både i skoleperioderne og i oplæringen
• ikke har unødigt eller højt fravær
• er motiveret for at lære nyt om dit fag, dig selv og den kultur du møder
• kan stå på egne ben og er åben over for nye mennesker, kulturer og måder at arbejde på
• kan arbejde reflekterende både i tale og på skrift.

(Island)

Hej - en hilsen til SOSU nord fra Anne Dyrmose Nielsen, som er social og sundhedsassistentelev i Mariagerfjord Kommune.

Kort præsentation

”Godann dagen”
Det er hvad man siger, når man hilser og møder hinanden.

Mit navn er Anne og jeg er netop kommet hjem fra min næstsidste oplæring – og det var på Island i Reykjavik.

Jeg bor i et kollektiv med 8 andre internationale og danske studerende ca. 20 minutters gang fra plejehjemmet.

Mörk - et moderne plejehjem
Mit oplæringssted hedder Mörk og det er et moderne plejehjem på 5 etager. Jeg er i oplæring på 3. etage. Etagen er delt op i Syd, Midt og Nord, hvor jeg er på Midt.
På Midt arbejder de meget med, at det er beboerens eget hjem hvilket betyder, at personale er gæster i beboerens hjem. Man lægger meget vægt på, at beboerne har selvbestemmelsesret, og de selv må bestemme, om de fx har lyst til at sove videre eller vil komme sent i seng.

På afdelingen arbejder der sygeledere, der svarer til social- og sundhedsassistenter herhjemme og ufaglærte. Dertil er der ansat en afdelingssygeplejerske på hver etage, som har ansvaret for hele etagen.

Min oplæring
Jeg fik en rigtig god start på plejehjemmet, jeg blev taget rigtig godt imod med imødekommenhed og smil. Den første uge gik jeg med rundt og så, hvordan arbejdsgangen er. Det gav et rigtig godt indblik, så jeg senere deltog i diverse opgaver og sygelejehandlinger både selvstændigt og i samarbejde. Der er plads til at reflektere og stille undrende spørgsmål over de forskelle, jeg møder på plejehjemmet.

Jeg har fået et rigtig godt indblik i, hvordan arbejdsgangen fungerer og har nogle af beboerne selvstændigt om morgenen. Jeg er med i medicinen såsom medicinplastre og udlevering af tabletter sammen med den kollega, der står for det samt dokumentation. Jeg har stået for at lave Tobs på alle beboerne, som skal gøres en gang om måneden for at følge op på beboerens habituelle tilstand.

Hvad er anderledes heroppe for det derhjemme
Der bliver lavet Tobs en gang om måneden, som betyder tidlig opsporing begyndende sygdom. Derudover er der to lægebesøg om ugen af læger, der er tilknyttet til plejehjemmet, så der bliver meget ofte fulgt op på beboernes eventuelle problemstillinger.

Sprog
Der er mange beboere, hvor jeg hverken kan begå mig på engelsk eller dansk, så er det nonverbale sprog (kropssprog) guld værd. Jeg har fundet ud af, hvor langt man kan komme ved det nonverbale og hvis man har en stor interesse for sproget, og lærer en masse små ord, som man kan bruge til at kommunikere med. Hvis jeg står en situation hvor jeg ikke kan forstå, hvad beboeren vil have hjælp til, er personalet fantastiske til at hjælpe.

Fritid
Min fritid går med at opleve landet og den enestående natur heroppe. Der har ikke været ret meget tid til at sidde hjemme på værelset, da jeg har været på en masse ture og sociale arrangementer sammen med en masse udvekslingsstudenter, som jeg har lært at kende og er blevet gode venner med. Jeg har for eksempel oplevet den sydlige kyst med smukke vandfald, den sorte strand og byen Vík.

Jeg været en tur til Snæfellsnes halvøen og fløjet i helikoptertur over den nye vulkan. Jeg har været ude at se den gyldne cirkel og snorklet mellem to tektoniske plader, der er gået fra hinanden og ikke mindst alle de varmekilder og laguner, de har heroppe med naturlig opvarmet vand - Vilde oplevelser, jeg aldrig glemmer! Udover de fede naturoplevelser har jeg hygget med nogle venner på spil-cafe og set en masse spændene museer.

Her bor jeg

Jeg bor i Rådal, som er en meget moderne bydel af Bergen ca. 15 km fra centrum. Jeg bor i en dejlig - men meget dyr - almindelig lejlighed ca. to kilometer fra min praktikplads. Alting er dyrt heroppe - maden, lejligheden, transport osv. Jeg tager hver dag toget til og fra arbejde, og jeg er heldig, at der et stoppested lige i nærheden. Det er nemt og trygt.

Jeg har besøgt Bergen Centrum et par gange - det er en meget spændende,  stor og moderne by, og det regner helt utroligt ofte heroppe! Jeg har også været en tur oppe på et par bjerge - en af gangene i selskab med en kollega fra praktikpladsen, der inviterede mig med. Det var en lang men meget begivenhedsrig tur, hvor jeg tog en del fotos af udsigten fra højderne.

En anderledes virksomhedskultur

Jeg oplever en masse nyt i forhold til en anderledes virksomhedskultur og en noget anden måde at gøre nogle af tingene på.

Sproget er også en stor udfordring, men jeg klarer mig nu rigtig godt og i praksis er det ikke noget stort problem - det gælder bare om at turde kaste sig ud i det. De fleste på plejehjemmet vil gerne tale med mig, selvom det kan være lidt svært at forstå hinanden.

Min viden om nonverbal kommunikation kommer virkelig i spil

Der er to dialekter her i Bergen, som kaldes ”Bokmål og Nynorsk”. Jeg bruger ofte min faglige viden om verbal/non verbal og anerkendende kommunikation. Jeg er også meget opmærksom på mit kropssprog, når jeg kommunikerer med borgeren. Jeg forsøger altid at forstå, hvad de siger, men nogle gange misforstår jeg dem.

Jeg viser tålmodighed, og jeg er kendt for at være lyttende overfor borgeren, som har brug for en snak eller ønsker noget, og jeg viser dem empati og respekt. Der er dog heldigvis nogle af borgerne, som kan forstå dansk sprog.

Jeg er på en somatisk afdeling

Jeg arbejder i en somatisk afdeling, hvor der er 10 beboere. Mit arbejde består primært i at udføre personlig pleje (morgen og aften) hos borgerne sammen med min vejleder (fx at tage dem i bad, skifte ble, klippe negle, klæde dem på - dvs. at jeg arbejder kun SEL). Jeg går også tur med borgeren inde og ude af plejehjemmet, for at de kan få frisk luft, se den flotte udsigt i omgivelserne og hygge sig.

Jeg forsøger også at lave nogle aktiviteter sammen med borgeren fx at nogen hjælper med at folde vaskeklud, tegning, spille klaver og spille en kirkesang i deres fællesstuen.

Vaskeri giver tid til kerneopgaven

Det er kun borgerens tøj, som jeg vasker, fordi plejehjemmet har en ordning med et vaskeri, som henter det brugte sengetøj, håndklæder, vaskeklude, vådlagen osv. og returnerer det nyvasket og strøget. Det er smart og meget effektivt, fordi vaskeriet jo er eksperter i at vaske tøj, og de ansatte på plejehjemmet kan så bruge den sparede tid på deres kernekompetence, nemlig pleje og omsorg.

Forskelle i forhold til Sundhedsloven

Jeg har i min praktik observeret, at der er nogle forskelle mellem Danmark og Norge i forhold til Sundhedsloven. Når det fx kommer til journaliseringssystemet og miljøet på arbejdspladsen, vil jeg anerkende Danmark som værende klart bedre end det norske system, som i mine øjne kunne være bedre.

Besøg på SOSU-skolen i Bergen

Jeg besøgte faktisk den norske “SOSU”-uddannelse, Nordahl Grieg Skole i Rådal. Det var en splinterny skole, som tilfældigvis lå tæt på min lejlighed. Her fik jeg en rundvisning og talte med deres uddannelsesleder. Det var en meget positiv oplevelse, og de studerende har rigtig gode forhold - også set i forhold til danske uddannelser. Klasseværelserne var kæmpestore og faciliteterne var rigtig gode.

Et anderledes arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø på plejehjemmet er nogenlunde ok. Der er tid til arbejdsopgaverne, og de ansatte stoler på hinanden. Til gengæld er de nok ikke så gode til at hjælpe hinanden på tværs af afdelingerne. Jeg observerer, at ansatte har brug for støtte fra teamlederen eller kollegerne.

Til gengæld fungerer min nærmeste kollega og jeg rigtig godt sammen - vi er blevet et stærkt team - og vi fordeler arbejdet godt mellem os. Hun stoler på mig og mine færdigheder, og vi får også tid til et smil, et grin og lidt hygge sammen ind imellem.

En værdifuld oplevelse alt i alt

Alt i alt har jeg været glad for på godt og ondt at få muligheden for at opleve en arbejdsplads i et andet nordisk land i min udlandspraktik. Jeg føler også, at jeg har udfordret mig selv på det personlige plan, og jeg er blevet stærkere af at skulle klare mig alene i et fremmed land.

Jeg glæder mig dog helt vildt til at komme hjem igen til kendte omgivelser, gode kolleger og alle de ældre, som jeg gerne vil hjælpe og pleje, og som jeg faktisk længes efter at se igen, når jeg skal genoptage min praktik på Bælum Ældrecenter om to uger.

Mit navn er Malika, og jeg er elev på SOSU Nord.

Jeg befinder mig lige nu i Húsavik, som er en lille by på Island, med ca. 2.300 indbyggere. Her har jeg været den seneste måned, hvor jeg er i praktik, på HSN (Heilbrigðisstofnun Norðurlands). 

De seneste uger, har jeg været på Skógabrekka, som er en afdeling på hospitalet, hvilket har været mega lærerigt, både fagligt og personligt.

Jeg har her fået et godt indblik i personalets arbejdsgang, samt patienternes hverdag, og jeg har her virkelig fået lov til at reflektere over de forskelle man ser fra arbejdet her, og i Danmark.

Skógabrekka, afdelingen.
Afdelingen har plads til 18 patienter, fordelt på 14 stuer. Patientgruppen på afdelingen er ældre, som har brug for hjælp til at klare hverdagen og bo i et roligt miljø - størstedelen af patienterne har diagnosen, demens, af forskellige typer. Patienterne bor på denne afdeling, hvilket er anderledes fra hvad vi ser i Danmark - afdelingen er lidt, det vi vil sammenligne med et skærmet afsnit på et
plejecenter.

Afdelingen har et fælles badeværelse, hvor der er badekar med hæve-sænke-funktioner, samt en stol med hæve-sænke-funktioner, til at forflytte patienten i badet og op, samt er der bruser og badebænk, til de patienter der foretrækker dette. Yderligere er der 4 fælles toiletter.

Arbejdet på Skógabrekka
På afdelingen, har personalet et stort fokus på at det er patienternes hjem, der arbejdes i og det hermed også er på deres præmisser, uden at gå på kompromis med arbejdsmiljøet. De går meget op i at skabe ro og tryghed for patienterne. Dette ses bl.a. ved at de dagligt anvender fællesstuen meget, hvor mange af patienterne sidder samlet.

Her læser personalet dagligt op fra en bog, der ses fjernsyn, høres musik, der spilles spil, som f.eks. bowling, og af og til bages der vafler, som
patienterne er deltagende i - personalets fokus på nærvær og omsorg er helt unik.

Jeg har de seneste uger på Skógabrekka, bl.a. været med inde hos patienterne om morgenen, og hjulpet dem med at komme ud af sengen, få tøj på, komme på toilettet, hjulpet i badesituationer.

Yderligere har jeg samarbejdet meget sammen med sygeplejersken, da det er vedkommende som står for alt medicinhåndtering, samt dokumentation på afdelingen. Jeg har bl.a. stået for at gennemgå medicin, ved at tjekke om indholdet i de dosisdispenseret poser
er korrekt, samt dosere hvis der er yderligere præparater som patienten skal have. Af og til har jeg skullet gennemgå medicin for et døgn, grundet at der i aftenvagten ikke har været en faglært til at kunne varetage denne opgave.

Ydermere har jeg stået for udleveringen af medicin, måling af vitale værdier (TOKS), skift af medicinplastre, måling af blodglukose (blodsukker), givet insulin og andre subkutane injektioner (injektion i underhuden).

Hvad der specielt er anderledes end hjemme

En ting som er anderledes fra Danmark er at Hospitalet og apoteket her i Húsavik ikke har alle lægemidler tilgængelige. Hvis en patient skal i en behandling med et præparat, som de ikke ligger inde med, og det ikke er livsnødvendigt, kommer dette først med næste levering af medicin, som er d. 12. i hver måned. 

Måden de tjekker op på om de ligger inde med præparatet er ved at tilgå deres system, hvor de kan se om apoteket eller andre afdelinger på HSN, ligger inde med det - hvis ikke, bestiller de præparatet fra Reykjavik, som er hovedstanden her på Island.

En gang om måneden (første dag), bliver alle patienter TOKS’et (Tidlig Opsporing af Kritisk
Sygdom), for at holde øje med om der er sket ændringer i patientens vitale værdier.

En gang om ugen, kommer der en læge på afdelingen. Her afholdes der stuegang, hvor lægen og sygeplejersken gennemgår patienterne, for at se om der er nogle ændringer der skal foretages, eller
noget som personalet skal være opmærksomme på, hvis en patient f.eks, ikke er i sin habituelle tilstand - har laves der en plan for hvad der skal ske.

På afdelingen er der ansat en fast ergoterapeut, og to gange om ugen kommer det er en
fysioterapeut, for at udføre gymnastik og træning med patienterne, så de kan bevare og styrke deres fysiske ressourcer, som også er et område de har stort fokus på (rehabilitering).

Udfordringer, sprogbarriere
Jeg øver mig på det islandske, men jeg kommer ikke uden om at en af de store udforinger her er sprogbarrieren, men en mega fed udfordring, som udvikler mine kommunikative evner.

For jeg har virkelig fundet ud af hvor meget jeg kan kommunikere og forstå, ved hjælp af den
nonverbale kommunikation (kropssprog), og jeg er blevet bekræftet i at vores nonverbale
kommunikation betyder rigtig meget. I mit samarbejde med patienter anvender jeg bl.a. meget guidning og spejling, da de her kan følge mit kropssprog. Heldigvis er kollegaerne heroppe helt fantastiske til at hjælpe!

Fritid
Min fritid heroppe i kulden, bliver brugt på at opleve så meget som muligt. Jeg er ude på en masse gåture og se den smukke natur her i Húsavik. Samt har jeg været ude og se det smukke vandfald, Goðafoss. Der er også god mulighed for at se det fantastiske nordlys.

Húsavik er kendt for deres whale watching, som jeg selvfølgelig også har begået mig ud i, hvor jeg bl.a. fik set en pukkelhval tæt på - en oplevelse man aldrig vil glemme.

Ja-hatten, skulle trækkes godt på da jeg en dag blev inviteret til zumba af en kollega, og det skulle den igen da jeg blev inviteret til latter-yoga. Det var to meget udfordrende ting, men mega sjovt.

Weekendens sjov og ballede blev skabt da jeg var til firmafest for hele HSN, Húsavik. Her var vi samlet 170 mennesker, til et brag af en fest, med godt humør, fællessang og der var godt gang i dansegulvet.

Malika Christensen, Social- og sundhedsassistentelev, SOSU Nord, Hjørring Kommune.

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål til oplæring i udlandet, så kontakt vores internationale koordinator, international@sosunord.dk eller ring på tlf. nr. 41550177.

2025

• 2501 EUD med GF2
• 2501 EUV med GF2
• 2503 EUD med SSH
• 2504 EUV med SSH
• 2506 EUD med GF2
• 2506 EUV med GF2
• 2509 EUD med SSH
• 2510 EUV med SSH

2024

• 2401 EUD med GF2
• 2401 EUV med GF2
• 2403 EUD med SSH
• 2404 EUV med SSH
• 2406 EUD med GF2
• 2406 EUV med GF2
• 2409 EUD med SSH
• 2410 EUV med SSH

2023

• 2301 EUD med GF2
• 2301 EUV med GF2
• 2302 EUD Merit
• 2304 EUV Merit
• 2306 EUD med GF2
• 2306 EUV med GF2
• 2309 EUD Merit
• 2310 EUV Merit

2022

• 2201 EUD med GF2
• 2201 EUV med GF2
• 2206 EUD med GF2
• 2206 EUV med GF2
• 2208 EUX
• 2209 EUD merit
• 2210 EUV merit

2021

• 2106 EUD med GF2
• 2108 EUV med GF2
• 2109 EUD Merit
• 2111 EUV Merit

2025

• 2501
• 2502 EUV1 AAL
• 2506
• 2508 EUV1 HJO

2024

• 2401
• 2401 EUV1 med arbejdsperioder
• 2402 EUV1 
• 2406
• 2406 EUV1 med arbejdsperioder
• 2408 EUV1 

2023

• 2301
• 2301 EUV1
• 2301 EUV1 Hjørring
• 2306
• 2308 EUV1

2024

• 2405 EUV
• 2406 
• 2410 EUV

2023

• 2305 EUV
• 2306
• 2310EUV

2022

• 2208
• 2210 EUV

2025

• 2506 EUX SOSU

2024

• 2406 EUX SOSU
• 2406 EUX PA

2023

• 2306 EUX SOSU

2022

• 2208

2021

• 2108

2020

• 2008

2025

• 2501 GF2 SOSU

2024

• 2401 GF2
• 2404 GF+
• 2408 GF2 SOSU
• 2408 GF1
• 2408 GF1 EUX

2025

• 2501 GF2 og 2506 SSA EUD
• 2501 GF2 og 2506 SSA EUV
• 2501 GF2 og 2506 SSH

2024

• 2401 GF2 og 2406 SSA EUD med GF2 
• 2401 GF2 og 2406 SSA EUV med GF2
• 2401 GF2 og 2406 SSH
• 2401 GF2 og 2406 PA EUD
• 2401 GF2 EUX og 2406 EUX SOSU
• 2408 GF2 og 2501 SSA EUD
• 2408 GF2 og 2501 SSA EUV
• 2408 GF2 og 2501 SSH

2023

• 2308 GF2 og 2401 SSA EUD med GF2 
• 2308 GF2 og 2401 SSA EUV med GF2
• 2308 GF2 og 2401 SSH
• 2301 GF2 og 2306 SSA EUD med GF2
• 2301 GF2 og 2306 SSA EUV med GF2 
• 2301 GF2 og 2306 SSH

2022

• 2208 GF2 og 2301 SSH
• 2208 GF2 og 2301 SSA EUD med GF2 og EUV3
• 2208 GF2 og 2301 SSA EUV med GF2 (EUV2)
• 2201 GF2 og 2206 SSA EUD med GF2
• 2201 GF2 og 2206 SSA EUV med GF2
• 2201 GF2 og 2206 SSH

2021

• 2105 GF2 og 2110 SSA EUV med GF2