Tilmeld dig forløbet
Mennesket med multisygdom
Uddannelsen henvender sig til uddannede social- og sundhedsassistenter, som arbejder med mennesker medmultisygdom/kroniske sygdomme i det kommunale og/eller regionale område indenfor såvel det somatiske, som psykiatriske område.
Forebyggelse og sundhedsfremme
Det forudsættes, at deltagerne udøver jobfunktioner inden for det social- og sundhedsmæssige område eller det pædagogiske område og har kundskaber svarende til områdernes grunduddannelser.
Medicinadministration
Social- og sundhedsassistenter, ansat i den primære eller den sekundære sundhedssektor med mindst ½ år praksiserfaring.
Assistenten som nøgleperson
Social- og sundhedsassistenter med funktioner som nøgleperson eller ressourceperson.
Mennesket med multisygdom
Deltageren: - kan på baggrund af tidligere erhvervet og ny viden tage ansvar for opgaverne i arbejdet med mennesket med multisygdom.- får forståelse for begrebet multisygdom ud fra viden om forskellige sygdommes gensidige påvirkning af hinanden.- får forståelse for kompleksiteten, samt egen handlekompetence i forhold til polyfarmaci.- kan vælge og anvende metode til at se perspektiver, som gør sig gældende for mennesket med multisygdom.- får forståelse for den pårørendes rolle og betydning for mennesket med multisygdom.- opnår viden om koordinering af forløb over sektorer og kan reflektere over eget ansvar i et tværfagligt samarbejde.
Forebyggelse og sundhedsfremme
Deltageren kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i såvel den primære som den sekundære sundhedssektor. Deltageren kan vejlede og rådgive om forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger ud fra borgernes individuelle behov. Deltageren kan arbejde ud fra de overordnede og lokale mål i regeringens sundhedsprogram og kan dokumentere indsatsen. Deltageren kan indgå i arbejdet med arbejdsmiljø via sundhedsfremmende indsatser.
Medicinadministration
Deltagerne kan på baggrund af tidligere erhvervet viden og praksiserfaring handle selvstændigt samt reflektere over problemstillinger i forbindelse med administration af almindeligt forekommende lægemidler til den enkelte borger/patient.Deltagerne kan:observere borgerens/patientens tilstand og reagere hensigtsmæssig ved forandringer og medicinudløste forgiftningstilstande på baggrund af viden om lægemidlers virkning, bivirkning og interaktion.anvende sundhedsprofessionelle internetbasserede databaser til at søge viden om de enkelte lægemidlers indikationer, virkning, bivirkninger og interaktioner samt styrker og enheder.handle hensigtsmæssigt i forbindelse med medicinadministration på baggrund af viden om ansvar og kompetence, samt viden om de sikkerhedsmæssige aspekter i den aktuelle kontekst.samarbejde med relevante samarbejdspartnere, herunder borgere og professionelle, i forbindelse med medicinadministrationDeltageren kan derudover dokumentere utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinadministration på baggrund af viden om gældende retningslinjer inden for eget arbejdsområde.
Assistenten som nøgleperson
Deltageren kan varetage funktionen som ressource- eller nøgleperson på baggrund af viden om plejens organisering, funktionens ansvarsområde samt nøglepersonfunktionens essentielle kompetencekrav som vidensperson, formidler og ambassadør. Deltageren kan kontinuerligt opdatere egen faglig viden og kan endvidere kritisk vurdere og reflektere over ny viden i forhold til at omsætte denne i praksis. Deltageren kan identificere behov for praksisudvikling, herunder i samarbejde med ledelsen udpege særlige fokus- og indsatsområder. Ligeledes kan deltageren bidrage til udarbejdelse af lokale procedurer og retningslinjer inden for området, og dermed være medansvarlig for kvalitetssikring. Deltageren kan varetage rollen som vidensformidler og tage medansvar for videndeling, ligesom deltageren kan fungere som faglig sparringspartner samt oplære kolleger og elever inden for nøglefunktionsområdet.
Kontakt
Kontakt KURSUS Nord:
KURSUS Nord
På Sporet 8A
9000 Aalborg
Tlf.: 60 39 45 46
Mail: mail@kursusnord.dk