Mere om GF2 Flex

Forløbet der giver dig frihed til at lære hvor og hvornår det passer dig bedst.

Grundforløb 2 Flex er et nyt forløb på SOSU Nord, hvor du efter forløbet kan søge direkte ind på uddannelsen til social- og sundhedsassistent eller -hjælper.

Grundforløb2 Flex er et fleksibelt forløb, hvor du i høj grad selv er med til at bestemme hvor, hvornår og hvordan du vil lære.

Det betyder, at forløbet veksler mellem online dage derhjemme, gruppearbejde og undervisning på skolen.

Du skal forvente, at der er undervisning på SOSU Nord i Aalborg ca. 10 gange, der vil derudover være mulighed for at deltage i aktiviteter på skolen andre dage alt efter, hvad der passer dig bedst.

Forløbet varer 20 uger.

 

Er GF2 Flex et forløb for dig?

GF2 flex er ideelt for dig der fx:

  • har brug for frihed, mens du uddanner dig - måske fordi du har familie
  • har langt til skolen og derfor synes, det vil være perfekt at få undervisning hjemme en stor del af tiden
  • har det fint med, at IT fylder meget i undervisningen
  • kan strukturere din tid, så du når det, du skal.

Online men ikke alene

Selvom det meste af undervisningen foregår online, kommer du ikke til at sidde alene bag en skærm. Du skal undervejs arbejde tæt sammen med dine undervisere og holdkammerater - ofte skal I arbejde sammen i grupper virtuelt. Men I kan også aftale at mødes fysisk ind i mellem.

Kravene til dig

Den helt stor fordel ved GF2 Flex er, at du selv er med til at planlægge din tid, dvs. du kan læse på tidspunkter, der passer dig og næsten selv planlægge, hvornår du vil følge undervisningen.

Fleksibilitet stiller dog krav til dig - ellers fungerer undervisingen ikke.

Du skal (naturligvis):

  • Deltage aktivt i undervisningen
  • Have lyst til at samarbejde med din underviser og dine holdkammerater
  • Kunne møde frem de dage der er undervisning på skolen.

GF2 Flex er et fuldtidsstudie

Der er tale om et fuldtidsstudie, så du skal forvente lektier og undervisning i samme omfang, som på et almindeligt grundforløb 2.

Du skal forvente at møde fysisk ind på skolen ca. 10 gange.

 

Økonomi

Forløbet er SU-berettiget.

Hvis du inden start allerede har en læreplads, får du elevløn.

Søg ind her

Du søger om optagelse på optagelse.dk

Vejledning

Har du spørgsmål til uddannelser og muligheder? Kontakt vores studievejleder og få råd og vejledning