Alle er vigtige
Eleverne bliver på Nørager Friplejehjem
På Nørager Friplejehjem vender eleverne tilbage – og bliver
Nørager Friplejehjem er et ”hjem”, hvor alle medarbejdere og elever er vigtige og alle har et ansvar for såvel trivsel som faglighed. Eleverne er ikke bare elever – de er en del af stedet på lige fod med de ansatte. Og det betyder, at eleverne ofte bliver på stedet efter endt uddannelse til gavn for beboerne, ledelsen og personalegruppen i det hele taget.
Spørger man forstander Anne-Dorte Rosenberg Hansen om, hvordan de er lykkedes med at skabe denne kultur, så lyder svaret, at det bl.a. skyldes fokus på kompetenceudvikling og krav til eleverne kombineret med tillid, fleksibilitet og fælles ansvar.
Elever er en vigtig ressource
Pernille Larsen, der selv har været elev på Nørager Friplejehjem og nu er social- og sundhedsassistent fortæller, at både normering og kulturen omkring elever har haft en positiv betydning for hende.
”Jeg valgte at videreuddanne mig til social- og sundhedsassistent (Pernille var tidligere social- og sundhedshjælper og kunne derfor videreuddanne sig med merit), fordi jeg gerne ville udvikle mine kompetencer og bruge min faglige viden endnu mere. Det betød meget for min læring, at jeg ikke var en del af normeringen, for det kræver en del at tage uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Så derfor er jeg virkelig glad for, at jeg kunne bruge tid på min uddannelse.”
Anne-Dorte supplerer og forklarer, hvorfor hun mener, at det er en fordel, at eleverne ikke er en del af normeringen
”Eleverne her er som udgangspunkt ikke en del af normeringen og det betyder, at de ikke oplever at stå med samme ansvar som de færdiguddannede. Derudover har eleverne i Rebild Kommune også 6 timer om ugen til forberedelse, og det kan vi altså mærke på deres faglighed. De får den nødvendige tid til at forberede sig, lære, undersøge, reflektere osv. og det betaler sig i sidste ende – samtidig forventer vi også, at de gør sig umage, når de har tiden til forberedelse.”
Vi har alle et ansvar
Selvom eleverne på plejehjemmet ikke er en del af normeringen, så anses de også for at være en vigtig en ressource – ”for man ved jo aldrig, om det bliver en fremtidig kollega,” som Anne-Dorte påpeger og fortsætter.
”Alle arbejder ud fra tanken om, at vores elever kan blive en kommende kollega og derfor er det vigtigt, at vi lærer dem alt det, vi kan. Samtidig stiller vi krav til dem. Vi forventer, at de gør deres bedste – ligesom vi andre gør. Samtidig arbejder vi med tillid og respekt og jeg synes faktisk at det lykkedes – det afspejler sig fx i at eleverne tit ender med at blive her efter endt uddannelse. Det synes jeg er en succes.”
En investering i medarbejderne kommer alle til gode
For Anne-Dorte er den faglige udvikling i det hele taget vigtig.
”Jeg og stedet får rigtig meget igen, når vi vælger at investere i vores medarbejdere. Når vi giver de nuværende medarbejdere et kompetenceløft, så sparer vi ressourcer på bl.a. at skrive stillingsopslag, at oplære nye, få nye ind i systemerne osv.”
Derfor både lytter og prikker Anne-Dorte til sine medarbejdere. Måske er der nogle, der ønsker at blive bedre inden for et specifikt område og måske ser hun en social- og sundhedshjælper, der har potentiale til at blive en dygtig assistent eller en ufaglært, der i det hele taget har det, der skal til for at være i faget. Uanset hvad prøver Anne-Dorte at imødekomme ønsker og muligheder, fordi hun ser det som en investering både beboere, ansatte og pårørende har glæde af.