Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde
Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde for og med børn, unge, voksne og ældre - herunder ældre med demens. Medarbejderne kan eksempelvis være pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, familieplejere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter.
Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal
Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder inden for det socialpsykiatriske område og voksenhandicapområdet. Det kan eksempelvis være pædagogmedhjælpere, værkstedsassistenter og pædagogiske assistenter. Ligeledes er uddannelsen også rettet mod det specialpædagogiske område i forhold til børn og unge med udviklingsforstyrrelser og/eller problemskabende adfærd, hvor målgruppen er familieplejere.
Samspil med mennesker med ændret adfærd og demens
Uddannelsen er for faglærte medarbejdergrupper som fx social-og sundhedshjælpere eller social-og sundhedsassistenter, samt pædagogiske assistenter, der varetager sundhedsfagligt og/eller pædagogisk arbejde med borgere med demens. Det anbefales at deltageren har erfaring i at arbejde med mennesker med demenssygdomme og en grundlæggende viden om demenssygdom svarende fx til arbejdsmarkedsuddannelsen "42673 personer med demens, sygdomskendskab" og/eller "44327 Omsorg for personer med demens" eller tilsvarende kompetencer.
Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde
Deltageren kan anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.Med udgangspunkt i et grundlæggende indblik i hjernens funktioner, udvikling, og sanseintegration kan deltageren observere barnet/den unge/den voksne samt inddrage denne viden og observationer i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. I det arbejde kan deltageren tage afsæt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder samt reflektere over betydningen af egen adfærd i samspillet med barnet/den unge/den voksne. Desuden kan deltageren videregive relevante observationer til kolleger, pårørende og andre professionelle omkring barnet/den unge/den voksne.
Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal
Deltageren kan, med afsæt i en forståelse for konfliktminimering, ikke-konfrontation og forebyggende indsats med fokus på metoden Low Arousal, skabe afstemte relationer til borgere med kognitive funktionsnedsættelser og problemskabende adfærd, og herigennem skabe en trivselsfremmende indsats, der minimerer problemskabende adfærd og magtanvendelser i det pædagogiske arbejde. Deltageren har forståelse for de grundlæggende principper i Low Arousal og kan forstå problemskabende adfærd som en mestringsstrategi for borgeren, og tilpasse eventuelle krav i forhold hertil. Deltageren kan, på baggrund af viden om affektregulering og selvkontrol, identificere, forebygge og håndtere for høj eller for lav arousal og tilpasse egen adfærd, samt pædagogiske og fysiske rammer til gavn for borgerens trivsel. Deltageren har viden om stress, og kan på baggrund af iagttagelser udarbejde enkle stress-analyser, samt vurdere borgerens samlede stress-belastning i en given situation, og justere den pædagogiske indsats og forventninger på denne baggrund. Deltageren har forståelse for eget og kollegers ansvar i konflikter, og kan reflektere over egen og kollegers rolle i borgerens liv. Deltageren kan på baggrund heraf indgå i faglig sparring med kolleger med sigte på at minimere konflikter.
Samspil med mennesker med ændret adfærd og demens
Med udgangspunkt i en personcentreret tilgang, demensfaglig forståelse og metoder kan deltageren arbejde med:- betydningen af adfærdens gensidige påvirkning i interaktionen, herunder reaktioner og roller, der styrker relationer mellem den fagprofessionelle og mennesket med demenssygdom.- refleksion af egen adfærds indvirken og regulering i samspillet, samt tage ansvar i relationen med mennesket med demenssygdom. - anvendelse af viden om sansestimulationens betydning for trivsel- og samarbejde med mennesket med demens, samt en forståelse for tegn og symptomer på understimuli/overstimuli.- betydningen af forebyggende indsats for at minimere magtanvendelse ved mennesker, der udviser ændret adfærd og psykiske forstyrrelse i forbindelse med demenssygdom. - at fremme livsudfoldelsen hos mennesker med demenssygdom ved at styrke identiteten, integriteten og selvbestemmelsesretten ud fra kendskab til socialpædagogisk faglighed.
Kontakt
Kontakt KURSUS Nord:
KURSUS Nord
På Sporet 8A
9000 Aalborg
Tlf.: 60 39 45 46
Mail: mail@kursusnord.dk