Den nye Ældrelov træder i kraft den 1. juli 2025 og sætter rammerne for en mere sammenhængende og borgernær ældrepleje. Loven bygger på værdier som selvbestemmelse, tillid og stærke fællesskaber – og stiller nye krav til medarbejderne. KURSUS Nord tilbyder to AMU-uddannelser, der styrker samarbejdet og udviklingen i de tværfaglige fællesskaber.
Samarbejde i det tværfaglige faste team (AMU-nr. 22629)
På uddannelsen lærer deltageren blandt andet:
- At tage ansvar for at skabe en tillidsfuld samarbejdskultur med fælles værdier og fælles fagligt sprog, hvor der er fokus på borgerens behov og selvbestemmelse i tilrettelæggelse af den helhedsorienterede støtte og pleje.
- At koordinere og tilrettelægge sammenhængende pleje- og omsorgsforløb med fokus på kontinuitet, forebyggelse og rehabilitering med afsæt i det tværfaglige samarbejde.
- At anvende metoder, herunder inddrage pårørende, til at opnå forståelse for borgerens ønsker, behov og livssituation og kan tilrettelægge helhedsplejen med udgangspunkt heri.
Uddannelsen kan suppleres med AMU-uddannelsen "Udvikling af det tværfaglige faste team”.
Udvikling af det tværfaglige faste team (AMU-nr. 22632)
På uddannelsen lærer deltageren blandt andet:
- At styrke samarbejdskulturen gennem planlægning og afvikling af tværfaglige møder, fælles faglige refleksioner og borgernær visitation.
- At anvende, vurdere og justere værktøjer og metoder, der understøtter og udvikler samarbejdskulturen i det tværfaglige team, herunder planlægning og afvikling af tværfaglige møder, fælles faglige refleksioner og arbejdet med borgernær visitation mm.
- At vurdere, evaluere og justere helhedsplejen med afsæt i teamets tværfaglige kompetencer og fælles faglige refleksioner og med udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og livssituation med inddragelse af pårørende.
Denne uddannelse kan gennemføres i forlængelse af den introducerende AMU-uddannelse ”Samarbejde i det tværfaglige faste team”. Den kan også tages som en selvstændig uddannelse af deltagere, der har erfaring med arbejde i tværfaglige faste teams.
Målgruppe for uddannelserne
Uddannelserne er målrettet medarbejdergrupper på ældreområdet herunder social- og sundhedsmedarbejdere, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, pædagoger, pædagogiske assistenter samt andre relevante faggrupper og ledere tilknyttet området.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til uddannelserne og dine muligheder? Tøv ikke med at kontakte os på tlf. 6039 4546 eller mail@kursusnord.dk