SOSU SOSU

SOSU Nord i tal

SOSU Nord i tal

På SOSU Nord arbejder vi målrettet med evaluering og kvalitetsudvikling af alle vores aktiviteter

Kvalitet på SOSU Nord

På SOSU Nord arbejder vi målrettet med kvalitet og udvikling. Kvalitetsarbejdet tilrettelægges sådan, at udvikling af både pædagogiske og administrative aktiviteter understøttes.   

Kvalitetssystem

Kvalitetssystemet på SOSU Nord omfatter EUD, EUX og kursusaktiviteter. Kvalitetsarbejdet sker løbende og systematisk med henblik på at opfylde interne såvel som eksterne krav. Ledere, medarbejdere, elever, kursister og samarbejdspartnere inddrages løbende i kvalitetsarbejdet. Dette sker bl.a. igennem tilfredsheds- og trivselsundersøgelser, selvevaluering, i de lokale uddannelsesudvalg, i elevrådet osv.

 

 

SOSU Nord

Kvalitet, statistik og evalueringer

SOSU Nords kvalitetssystem

Kvalitetssystemet på SOSU Nord har til formål at sikre kontinuerligt udvikling af SOSU Nords uddannelser, så der sikres et højt fagligt niveau og bedst mulig elevunderstøttelse, hvorved SOSU Nords elever har optimale forudsætninger for at gennemføre SOSU Nords uddannelser og for at dygtiggøre sig bedst muligt.

Kvalitetsarbejdet tager sit afsæt fra SOSU Nords pejlemærker:

Praksisnære uddannelser til fremtiden
SOSU Nord fokuserer på gennemførsel og trivsel i uddannelsen af dygtige og kvalificerede velfærdsmedarbejdere. Vi vægter den faglige stolthed meget højt og arbejder kontinuerligt med at udvikle elevernes kompetencer så de kan biddrage innovativt til udviklingen af fremtidens velfærdsopgaver.

Udsyn, samarbejde og samskabelse 
SOSU Nord er proaktive i samarbejdet med lokale, kommunale, regionale, nationale og internationale partnere og aktører om løsninger af opgaver udfordringer i velfærdssamfundet. Vi søger indflydelse på politiske forandringer og inkluderer samfundstendenser i opgaveløsningen. Derudover samarbejder vi bredt med relevante partnere.

En bæredygtig og proaktiv arbejdsplads
SOSU Nord er en fremsynes og attraktiv arbejdsplads, der afsøger og agerer proaktivt i forhold til udviklingen i samfundet, teknologi og miljø. Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø, kvalitet i ledelse og opgaveløsning samt udviklingsmuligheder for alle

SOSU Nords kvalitetsarbejde bygger på følgende principper:

  • Kvalitetssystemet knytter skolens strategi og handleplaner

  • Kvalitetssystemet skal understøtte sammenhængen fra pejlemærker til strategier og videre til indsatser og handlinger hos den enkelte leder og medarbejder

  • Kvalitetsarbejdet skal være en integreret og naturlig del af skolens måde at arbejde på

Med afsæt i SOSU Nord pejlemærker og indsatser udvælges årligt en række strategiske indsatser. Aktuelt findes indsatserne indenfor følgende temaer:

  • Rekruttering af elever og eksterne samarbejder

  • Kvalitet i uddannelserne og elevtrivsel

  • Kompetenceudvikling og efteruddannelse til SOSU Nords brancheområder

  • Digital transformation og innovation

  • Organisatorisk udvikling, økonomisk balance og bæredygtig udvikling

Sammenholdt med data fra uddannelsesstatistik, principper om bæredygtig udvikling og drift, analyser og undersøgelser udvælges en eller flere indsatser til selvevaluering, og der udarbejdes en opfølgningsplan herpå.

Alle SOSU Nords indsatser er skriftliggjort, og der laves kvartalsvis opfølgning herpå via statusbeskrivelser og kvantitative data, som fremstilles via internt udviklede datapakker.

Årshjul til kvalitet

SOSU Nords kvalitetsarbejde er struktureret via et årshjul, der angiver de kvartalsvise nedslag og herunder drøftelser af indsatser i relevante fora. Der følges op via statusdrøftelser og kvantitative data fremstilles via internt udviklede datapakker.

Kvalitetsarbejdet understøttes af årlige lederudviklingssamtaler, teamudviklingssamtaler og medarbejderudviklingssamtaler, der med afsæt i pejlemærker, kvantitative data, målsætninger og de årlige strategiske indsatser, understøtter et vedvarende fokus på kvalitet på alle arbejdsområder og alle organisatoriske niveauer.

Kvalitet i tre niveauer

SOSU Nords kvalitetsarbejde er et sammenhængende system, der arbejder på

  • Institutionsniveau
  • Uddannelsesniveau
  • Elevniveau

På SOSU Nord er der udviklet datapakker, der fremstiller kvantitative data, og sammen med lovpligtige undersøgelser og interne kvalitative analyser udgør opfølgningen på handlinger og tiltag, der gennemføres på de tre niveauer.

Alle tre niveauer giver input til de kvartalsvise opfølgninger på SOSU Nords indsatser og opfølgningsplan samt til udvikling af nye tiltag til fortsat styrket kvalitet.

Selvevaluering

Hver år udtages et eller flere indsatsområder til selvevaluering. Formålet med selvevaluering er at SOSU Nord forholder sig særligt åbent, systematisk og kritisk til egen praksis på udvalgte mål. Dette understøtter skolens kvalitetsarbejde og bidrager til fortsat udvikling af skolen.

Der arbejdes med selvevalueringen gennem konkrete fokusområder og handlinger, som systematisk behandles i relevante interne og eksterne fora med henblik på synliggørelse af handlinger og resultater.

Selvevaluering 2026

Nøgletal for SOSU Nord

Evalueringer af Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)

Som en del af det løbende kvalitetsarbejde evalueres alle arbejdsmarkedsuddannelser. Evalueringsresultater findes på siden VisKvalitet.dk. Nedenfor fremgår resultaterne for de arbejdsmarkedsuddannelser, der er afviklet på SOSU Nord.

Årsrapporter for SOSU Nord

Elevtilfredshedsundersøgelse

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse